Vedrørende politiets tilstedeværelse på Aarhus Rutebilstation
2023-01-18 09:50:21
☆☆☆☆☆
0
Vedrørende politiets tilstedeværelse på Aarhus Rutebilstation
Lyt til nyheden:
(Kun relevant for chauffører, der kører til/fra Aarhus Rutebilstation)
Først vil vi gerne understrege, at vi er kede af at måtte skrive ud på ChaufførNet om dette, for vi ved, at sagen drejer sig om nogle få chauffører, og at langt de fleste af jer både er imødekommende over for politiet og er glade for deres tilstedeværelse på Aarhus Rutebilstation. Men vi er nødt til at melde bredt ud, da vi ikke har oplysningerne på de pågældende chauffører.
Sagen er, at vi blevet orienteret om og har fået bekræftet af politiet selv, at der har været problemer med at patruljere ved Aarhus Rutebilstation. Nogle chauffører har simpelthen bedt politiet om holde sig væk fra området, og i enkelte tilfælde har politiet oplevet, at deres kørsel til og fra området er blevet chikaneret.
Det skal understreges, at Midttrafik finder den pågældende adfærd helt uacceptabel, og vi har bedt politiet om at henvende sig med det samme, hvis noget lignende skulle gentage sig - så vi kan følge op hos det relevante busselskab.
Det er i nemlig alles interesse - både kunder, chauffører og Midttrafiks personale, at Aarhus Rutebilstation er et trygt sted at færdes, og der spiller politiets synlighed en afgørende rolle.
0 kommentare
Log ind
eller
opret bruger
for at læse og skrive kommentarer samt for at bedømme nyheden