Her ser vi nærmere på, hvad der sker med rejsekort, når Takst Vest træder i kraft søndag 18. marts. Det meste vil være det samme, men der er også et par vigtige ting, du skal være opmærksom på.
De rejsekort, du kender, vil fungere helt som i dag, når vi overgår til Takst Vest. Men du vil møde to nye kort i bussen, nemlig pendlerkort og pendler kombi.
Pendlerkort:
Fungerer ligesom et periodekort, hvor kunden frit kan rejse på en valgt strækning
I stedet for at vise pendlerkortet til dig, skal kunden checke kortet ind
Kortet skal ikke checkes ud
Billede af pendlerkort (findes også uden billede):
Pendler kombi:
Ser ud som et almindeligt rejsekort, men det er både et periodekort og et rejsekort
Når kunden rejser på den valgte strækning, fungerer det som et periodekort, og når kunden rejser uden for strækningen, fungerer det som et almindeligt rejsekort
Kortet skal altid både checkes ind og ud
Billede af pendler kombi (findes også uden billede):
Tillæg for natbus og lufthavnsbus På et almindeligt rejsekort er der automatisk tillæg for natbus og lufthavnsbus. Det gælder ikke for de to nye kort:
Ved rejser inden for ’pendler-zonerne’ på pendlerkort og pendler kombi skal kunden selv sørge for at købe tillæg i natbusser og lufthavnsbusser
På pendler kombi bliver tillæg automatisk lagt på den del af rejsen, der ikke er dækket af pendlerkortet
Udfordring med afviste kort De første måneder efter Takst Vest kan du opleve, at kundens pendlerkort bliver afvist, selvom kunden står på i en zone, der ligger mellem fra/til-zonerne på kortet.
Vi forventer, at dette problem er løst i løbet af maj måned.
Indtil da skal du tjekke kort, der bliver afvist, på din rejsekortskærm:
Tryk Betjening
Tryk Information
Få kunden til at holde kortet hen på kortlæseren
Vælg menupunktet Periodekort
Nu kan du se fra/til zoner på pendlerkort og gyldige zoner på pendler kombi
Lad kunden køre med Hvis kunden stiger på i en zone, der ligger naturligt mellem fra/til-zonerne på kortet, skal du lade kunden køre med, selvom kortet bliver afvist.
Husk, at informere kontrollørerne ved evt. kontrol.
8 kommentare
2018-03-13 02.42.29
Hmmm - Det er desværre næsten ved at være komplet ...
2 svar
Log ind
eller
opret bruger
for at læse og skrive kommentarer samt for at bedømme nyheden