2025-06-18 09:15:18
0

Salg af klippekort stopper 30. september 2025

Lyt til nyheden:

Salget af klippekort stopper i Midttrafik app 30. september 2025. Det gælder både klippekort og PendlerKlip.

Kunderne har herefter et halvt år til at bruge de sidste klip, det vil sige frem til 31. marts 2026. 

Max to aktive klippekort
I perioden frem til, at salget af klippekort stopper, kan man ikke have flere end to aktive klippekort. Hvis man allerede har købt mere end to aktive klippekort, kan man selvfølgelig stadig bruge dem.

Derfor stopper salget
I 2018 nedlagde alle trafikselskaber i Danmark klippekort på pap. Dengang valgte Midttrafik, som det eneste trafikselskab, at tilbyde et digitalt klippekort. I løbet af 2025 og 2026 overgår vi til de landsdækkende apps Rejsebillet og Rejsekort som app. Når vi skifter fra vores egen app til de landsdækkende apps, er det desværre ikke længere muligt at tilbyde klippekort.

Hvordan kan du hjælpe kunderne?
Hvis du møder kunder, der har brug for hjælp til at finde et godt alternativ til klippekort eller PendlerKlip, kan du bede dem kontakte Midttrafik Kundeservice på 70 210 230.
Hvis kunderne har spørgsmål til, hvorfor salget af klippekort stopper, kan de få information på midttrafik.dk.  

Du kan selv blive klogere på det hele på vores informationsside: Salg af klippekort stopper - Midttrafik

0 kommentare
eller opret bruger for at læse og skrive kommentarer samt for at bedømme nyheden

Log ind

Log ud

Er du sikker?