2023-12-05 10:33:50
12

Digitalt rejsekort er så småt på vej ...

Lyt til nyheden:

Som du måske har hørt, har Rejsekort & Rejseplan A/S så småt sat gang i udviklingen af et digitalt rejsekort i form af en app. Leverandøren af appen er nu fundet, og forventningen er, at de første kunder kan bruge den i løbet af 2024.

Nyheden er på vej ud i pressen, så vi vil her forsøge at klæde dig på til at svare på de mest oplagte spørgsmål fra kunderne. I takt med at der kommer mere information om projektet, vil vi selvfølgelig holde dig opdateret her på ChaufførNet.

Hvad er et digitalt rejsekort?
En app til både Android og iOS, hvor kunderne checker ind på deres mobiltelefon, når rejsen starter, og checker ud, når den slutter. Appen vil kunne bruges i hele landet og finder selv ud af, hvilket transportmiddel kunden rejser med. Derfor er det heller ikke nødvendigt at checke ind igen, hvis kunden skifter transportmiddel. 

Hvorfor udvikles et digitalt rejsekort?
Der er to hovedårsager: Dels udløber aftalen omkring det fysiske rejsekort inden for en overskuelig årrække, og samtidig efterspørger mange kunder et rejsekort til mobiltelefonen.

Hvad med det nuværende rejsekort?
Det bliver tidligst i løbet af 2026, at det nuværende rejsekort ikke længere kan bruges. Både du og kunderne vil få information om processen længe før, det bliver aktuelt.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan svare på kundernes spørgsmål?
Så kan du altid henvise til Midttrafik Kundeservice på 70 210 230 – og du er også meget velkommen til at stille spørgsmål til os her på ChaufførNet.

12 kommentare
2023-12-06 07.09.43
Medvirker det ikke bare, at vi chauffører får mere...
5 svar
eller opret bruger for at læse og skrive kommentarer samt for at bedømme nyheden

Log ind

Log ud

Er du sikker?