2022-11-24 07:48:12
43

Forbedret kontrol i Midttrafik app - giv os dine input

Lyt til nyheden:

Vi arbejder på at forhindre snyd i Midttrafik app og samtidig gøre det nemmere for dig at kontrollere billetter. Derfor har vi brug for din mening om et nyt tiltag .

Tiltaget gælder i første omgang enkeltbilletter samt klippekort og fungerer ved at tallet med antal zoner kan have tre forskellige farver (se billeder nederst). 

Grøn
Betyder, at billet er gyldig, og at kunden befinder sig inden for de gyldige zoner på kortet (markeret med rødt)

Hvad skal du gøre:
Lad kunden køre med 

Orange
Betyder at GPS på kundens telefon er slået fra. Billetten kan sagtens være gyldig, men det tjekkes ikke automatisk, og du kan heller ikke se det på kortet. 

Hvad skal du gøre:
Kontrollér billetten nærmere. Du er nødt til at tjekke startzone og zoneantal for at vurdere, om kunden er inden for det gyldige område. Er billetten gyldig, skal du selvfølgelig bare lade kunden køre med. Du kan også anbefale kunden at slå GPS til på telefonen.

Rød
Kan betyde to ting. 1. Kunden har en billet, der er stadig er inden for tidsgyldigheden, men uden for gyldighedsområdet. 2. Billetten er udløbet. På videoen kan du se en kunde, der bevæger sig ud af gyldighedsområdet, og farven skifter fra grøn til rød. 

Hvad skal du gøre:

  • Hvis billetten mangler zoner for at være gyldig, skal du bede kunden lave tilkøb til billetten. Hvis kunden allerede har lavet tilkøb, skal kunden bare vise den ekstra billet
  • Hvis billetten er udløbet, skal du bede kunden købe en ny billet

Fortæl os, hvad du synes
Vi arbejder på at forbedre det nye tiltag, fx ved at gøre det farvede element større, som man fx kender det fra COOP's app, hvor man hurtigt kan vise sin grønne skærm ved kassen. Vi arbejder også på at udvide tiltaget til Pendlerkort, Ungdomskort og øvrige billettyper. 

Giv os dine input til det nye tiltag, så vi kan gøre det endnu bedre. Skriv en kommentar til nyheden. På forhånd tak!  

43 kommentare
2022-11-28 11.07.30
Hvad med lidt mere fysiskkontrol fra midttrafik så...
3 svar
eller opret bruger for at læse og skrive kommentarer samt for at bedømme nyheden

Log ind

Log ud

Er du sikker?