1. juli hæves aldersgrænsen for pensionistrabat fra 65 til 67 år (1)
2022-06-21 10:01:47
☆☆☆☆☆
0
1. juli hæves aldersgrænsen for pensionistrabat fra 65 til 67 år
Lyt til nyheden:
Fra 1. juli 2022 stiger aldersgrænsen for at opnå pensionistrabat fra 65 til 67 år, når man rejser med kollektiv trafik. Ændringen gælder for alle landets tog- og trafikselskaber og sker som en tilpasning til den gældende aldersgrænse for folkepension, der løbende bliver reguleret.
I takt med at alderen for folkepension stiger, bliver retningslinjerne for at opnå pensionistrabatter på rejser i den kollektive trafik tilpasset.
De billetter, som er omfattet, er:
Pendlerkort
Rejsekort kundetype pensionist
Klippekort
Pensionistkort
Hvis der er kunder, som allerede benytter en billettype med pensionistrabat, fordi de er 65 år, må de fortsætte med det - også efter 1. juli 2022 - selvom de ikke er fyldt 67 år endnu.
Hvis man er førtids- eller seniorpensionist, får det ingen indflydelse.