Midttrafik app og betaling med MobilePay lukker 31. marts
2025-12-15 10:07:15
☆☆☆☆☆
8
Midttrafik app og betaling med MobilePay lukker 31. marts
Lyt til nyheden:
31. marts er det endegyldigt slut med køb af billetter i Midttrafik app. Vi har løbende afviklet produkterne i appen, og nu slutter vi så af med enkeltbilletten, når Midttrafik app lukker helt.
Klip kan bruges frem til 31. marts Kunderne kan stadig have klip tilbage på deres klippekort i Midttrafik app. Dem kan de også kun bruge frem til 31. marts.
Herefter kan kunderne i stedet vælge mellem de to landsdækkende apps:
Rejsekort-appen
Rejsebillet
Tidsgyldighed ændres i Aarhus Kommune Hvis du kører i Aarhus Kommune, skal du være opmærksom på, at tidsgyldigheden ændrer sig til den landsdækkende tidsgyldighed, når kunderne køber deres enkeltbillet i Rejsebillet i stedet for i Midttrafik app.
Salg af enkeltbilletter i webshop lukker På samme tidspunkt som Midttrafik app lukker, stopper salget af enkeltbilletter også i Midttrafiks webshop.
Betaling med MobilePay stopper MobilePay blev indført som en midlertidig betalingsløsning under Corona-epidemien. Denne mulighed stopper også 31. marts. Kunderne har fortsat mulighed for at betale med MobilePay i både Rejsebillet og Rejsekort-appen.
Uddel visitkort Hvis du møder kunder, der kører på en enkeltbillet i Midttrafik app eller betaler med MobilePay, må du meget gerne give dem et visitkort med info om Rejsekort-appen og Rejsebillet. Hvis du ikke allerede har visitkortene, så sig det til din driftsleder, som kan bestille dem hos os.
Tak for hjælpen!
8 kommentare
2025-12-15 12.14.03
Det er forkert at stoppe betalingen med mobilpay o...
Ingen svar
Log ind
eller
opret bruger
for at læse og skrive kommentarer samt for at bedømme nyheden