2022-06-23 07:51:00
12

Forsøg med cykelmedtagning i ledbusser på rute 100

Lyt til nyheden:

Fra søndag 26. juni starter vi et pilotforsøg med cykelmedtagning i ledbusserne på rute 100.

Flexarealet i busserne er udvidet, så der er god plads til to cykler. Cyklerne må medtages i hele driftsdøgnet, og det er gratis. Cyklerne skal dele pladsen i flexarealet med fx barnevogne og kørestole. Der er plads til to ting, og pladsen fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Kun i ledbusserne
På rute 100 er det kun ledbusserne, der kan medtage cykler. På bussernes døre og på Rejseplanen kan kunderne se, hvilke afgange der medtager cykler.
Henvis kunderne til Rejseplanen, hvis du kører en bus, der ikke tager cykler med.

Information i flexarealet
Vi sætter klistermærker op i flexarealet, som skal guide kunderne i, hvordan pladserne skal fordeles. Med opsætning af klistermærker gør vi reglerne tydelige for kunderne. Det giver både dig og kunderne mulighed for at henvise til skiltet, hvis der opstår tvivl (se klistermærket nederst i nyheden).

Giv os din mening om forsøget
Vi vil meget gerne have dine erfaringer med cykelmedtagning på rute 100. Skriv til os her på ChaufførNet, eller kontakt din leder.

Gode erfaringer fra FynBus og NT
Erfaringen fra FynBus, NT samt bybusserne uden for Aarhus er, at cykelmedtagningen ikke har resulteret i konflikter mellem cyklister og fx kunder med barnevogn.

På forhånd tak, fordi du gør det lettere for kunderne at tage cyklen med i bussen.

12 kommentare
2022-06-23 09.06.07
Der er ingen af busser i Aarhus eller andre by der...
1 svar
eller opret bruger for at læse og skrive kommentarer samt for at bedømme nyheden

Log ind

Log ud

Er du sikker?