Sådan får Letbanen et løft i de kommende år – arbejdet er i gang
Som rejsende kan du ikke se det endnu, men arbejdet med en markant opgradering af Letbanen er i gang. Investeringerne vil betyde hyppigere afgange, længere togsæt og forbedret infrastruktur. I 2029 forventes flere helt nye letbanetog at være på skinnerne.
Trods en flot passagerrekord i 2024 er ambitionerne fortsat store for Letbanens ejere, Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Direktør for Aarhus Letbane, Michael Borre, uddyber:
– Vores mål er 9-10 millioner passagerer om året i 2030, og for at nå derop er vi nødt til at investere.
Han tilføjer, at Aarhus Letbane allerede i dag mærker begrænsningerne i den nuværende infrastruktur:
– Vi har fyldte tog i myldretiden, især fra Odder. Vi bruger allerede vores længste tog, Tango, på udvalgte afgange for at undgå overfyldte tog. For at håndtere endnu flere passagerer fremover har vi brug for både flere tog og tog med større kapacitet, siger han.
Som vi tidligere har skrevet om, har Aarhus Kommune banet vejen for en markant opgradering af den nuværende letbanestrækning (også kaldet etape 1). Beslutningen rummer en række konkrete forbedringer for de rejsende:
- 5-minutters drift i myldretiden mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital.
- Kvartersdrift til Odder, hvilket vil gøre turen mellem Odder og Aarhus mere fleksibel.
- Halvtimesdrift aften og weekend på flere strækninger, så Letbanen bliver et mere attraktivt valg også uden for myldretiden.
- Længere letbanetog, der kan rumme flere passagerer og afhjælpe trængsel.
- Opgraderinger af stationer, herunder forlængede perroner og bedre adgangsforhold.
– Målet er, at man i fremtiden på strækningerne inde i Aarhus ikke længere tjekker køreplanen, men bare går ned og venter på Letbanen, ligesom man gør med metroen i København, siger Michael Borre.
Nye og længere letbanetog
For at undgå overfyldte tog i myldretiden og for at kunne leve op til 5-minutters intervaller i Aarhus kræver det flere og længere tog. Derfor er Aarhus Letbane aktuelt i gang med en udbudsproces, der skal føre til indkøb af otte nye letbanetog.
– Hvis vi ikke indsætter flere og længere tog, bliver passagerne simpelthen presset som sild i en tønde, siger han.
De nye letbanetog bliver 50 meter lange – 11 meter mere end de nuværende – og kan nå en fart på 100 kilometer i timen. De skal køre på strækningen mellem Aarhus og Grenaa og får altså plads til markant flere rejsende.
To potentielle leverandører, der kan levere letbanetogene, er prækvalificeret. Inden udgangen af 2025 forventer Aarhus Letbane, at udbudsprocessen er afsluttet, og der er valgt en leverandør.
– Det bliver ikke et markant anderledes tog, der pludselig kommer kørende. Det vil være genkendeligt i bybilledet. Indvendigt bliver det også genkendeligt med samme farver, så det matcher vores nuværende tog, siger Michael Borre og tilføjer, at de nye tog også vil udmærke sig ved bedre tilgængelighed med udskydelige trin.
Samtidig skal togene være bedre rustet mod is på køreledningerne, der historisk har drillet Aarhus Letbane.
– Vi vil have to pantografer på (strømaftagere, der henter strøm fra køreledningerne, red.) for at have bedre beskyttelse mod is på køreledningerne. Vi håber også, at leverandøren kan sikre bedre software i togene, så de ikke stopper så hurtigt, som de gør i dag, når de ikke kan få strøm, fortæller han.
Han tilføjer, at Aarhus Letbane også har ønsket en option om at få mindre batteripakker i togene, så de kan køre videre, når der er is på køreledninger, eller hvis kørestrømmen bliver afbrudt af et væltet træ.
Flere tog kræver mere plads
Nye og længere tog kræver selv sagt også mere plads, og den plads er der ikke i dag:
– Det sted, vi har i dag, er bygget og dimensioneret til nøjagtigt de 26 togsæt, vi har i dag, så vi har brug for at øge depot og værkstedsfaciliteterne, siger Michael Borre.
Fordi de nye og længere tog kræver et andet depot, hvor vedligeholdelsessporet er 50 meter langt, og fordi der skal være plads til, at flere letbanetog kan holde på sporet om natten, har Aarhus Letbane planer om at udbygge de eksisterende faciliteter i Banegraven.
Derudover skal perronerne på den indre strækning i Aarhus forlænges, så de er klar til de nye længere tog, men ifølge Michael Borre haster denne del ikke:
– Perronerne inde i byen behøver vi ikke at forlænge, før togene rent faktisk bliver indsat i driften. Det er dog gjort klar, så vi kan forlænge perronerne uden at skulle flytte på sporet, siger han.
Krydsningsstation skal sikre kvartersdrift mellem Odder og Aarhus
En anden vigtig brik for at løfte oplevelsen for de rejsende med Letbanen er etableringen af en såkaldt krydsningsstation ved Rude Havvej i Odder:
– På en enkeltsporet bane som strækningen mellem Odder og Aarhus skal der anlægges krydsningsstationer for at sikre en fornuftig drift. Ellers skal togene køre hele vejen fra Odder til Aarhus, før der kan køre et tog den anden vej. På en krydsningsstation er der en perron med to spor, hvor toget kører ind på det ene spor, venter på, at der kommer et tog fra den modsatte retning, og så kan de begge køre videre, forklarer Michael Borre.
Byggeriet af krydsningsstationen forventes at gå i gang i løbet af 2025, så stationen kan være klar, når de nye letbanetog indsættes i 2029.
Sådan finansieres opgraderingen af Letbanen
- Investeringerne finansieres via en lånegaranti fra Region Midtjylland og Aarhus Kommune på 500 mio. kr. hver.
- De øgede billetindtægter som følge af flere passagerer forventes at kunne dække driftsomkostningerne.