Stoppestedspuljen er åben for ansøgninger

Midttrafiks stoppestedspulje er igen åben, så kommunerne i Midttrafiks område kan ansøge om medfinansiering til stoppestedsforbedringer.

Stoppesteder, knudepunkter og hubs er forsat en vigtig del af kundens samlede rejseoplevelse. Derfor rækker Midttrafik også i 2024 en hjælpende hånd ud mod kommunerne, der nu igen kan ansøge om midler til at realisere projekter, der skal gøre den kollektiv trafik mere attraktiv for kunderne. Ansøgningsfristen er 2. december 2024 kl. 12.00.

Puljesatsningen er et resultatet af en strategisk beslutning i Midttrafiks bestyrelse i april 2021 om at prioritere stoppestedsområdet.

Stoppestedspuljen kan ansøges på vanlige vilkår

Stoppestedspuljen kan ansøges om medfinansiering svarende til kommunens egen medfinansiering for projekter, der løfter kvaliteten af publikumsfaciliteter enten ved opgradering og/eller nyetablering af stoppestedsforhold.

Puljen har et bredt formål og har tidligere støttet en bred vifte af forskelligartede stoppestedsprojekter. I fanen under ”Stoppestedspuljens resultater ” kan du finde eksempler på projekter, der har opnået støtte gennem Stoppestedspuljen.

Formålet med puljemidlerne

Med stoppestedshåndbogen og rådgivning i den ene hånd og puljemidler i den anden, ønsker Midttrafik at medvirke til at løfte kvaliteten af de publikumsvendte faciliteter i Midttrafiks område.

Der er mange stoppesteder og knudepunkter i Midttrafik de er kendetegnet ved varierende kvalitet og tilstand. Mange steder, er dårlig kvalitet af fx udstyr, udtryk, vedligehold, rengøring og skiltning med til at give rejsende og forbipasserende et dårligt førstehåndsindtryk af den kollektive trafik.

Tillige medfører udbredelsen af flexknudepunkter et behov for etablering af gode ventefaciliteter mv.

Puljemidlerne skal således understøtte et løft i den basale kvalitet på stoppesteder og knudepunkter, så det bliver rart og trygt at opholde sig der i ventetiden, samtidig med at man mødes af tidssvarende løsninger og målrettet information. Puljemidlerne skal ligeledes understøtte at de fysiske faciliteter og tilbud skal følge med udviklingen i samfundet. Derfor skal mødesteder mellem rejsende og den kollektive trafik være tidssvarende og imødegå kundernes ændrede behov.

headline here
Hvordan og hvornår kan jeg ansøge puljerne?

Midttrafik åbner endnu en gang for ansøgninger til medfinansiering af stoppesteder og knudepunkter og mobilitetshub, og henvender sig også denne gang til kommunerne i Midttrafiks område.

Der kan ansøges om medfinansiering svarende til kommunens egen medfinansiering, der løfter kvaliteten af publikumsfaciliteter enten ved opgradering og/eller nyetablering af stoppestedsforhold.

Puljen har et bredt formål og har tidligere støttet en bred vifte af forskelligartede stoppestedsprojekter.

Puljen består i 2024 af 1 mio. kr., som er finansieret inden for Midttrafiks budget. De ansøgte projekter skal implementeres senest ved udgangen af 2027.

Eksempler på projekter, der kan ansøges om:

  • Konkrete projekter på enkeltstop eller knudepunkter.
  • Generelle projekter med gennemgang og prioritering af indsatsen i et bestemt område eller langs en rute.
  • Forhold og faciliteter på stoppestedet, som fx stoppestedsudstyr, cykelparkering, belysning, information og belægning.

Under fanen ”Stoppestedspuljens resultater” kan du finde eksempler på projekter der er blevet til med støtte gennem stoppestedspuljen.
Find ansøgningsskema samt relevante administrative dokumenter i fanerne herunder.

Puljernes rammer

  • Der er afsat 1 mio. kr. i 2024 til stoppestedspuljen.
  • Midttrafik indgår som rådgiver i de stoppestedsprojekter, der medfinansieres
  • Puljen medfinansierer projekter i stoppestedspuljen med op til 50 %.
  • Stoppestedspuljen begrænser ikke muligheden for yderligere tilskud, fx fra staten.
  • Puljen dækker ikke udgifter til medarbejdertimer hos projektejeren.

Vurdering af ansøgningerne

De ansøgte projekter skal understøtte grundtankerne i Midttrafiks udgivelser, herunder særligt stoppestedshåndbogen, for at komme i betragtning til medfinansiering. Projekterne vil blive vurderet på følgende parametre, som også vil indgå i prioriteringen af projekterne:

  • Flugter projektet med stoppestedshåndbogens retningslinjer.
  • Rammer projektet vigtige strategiske knudepunkter og strækninger f.eks. udpegede mobilitetshub, flexknudepunkter eller busbetjente strækninger.
  • Antal kunder der vil opleve gevinsterne.
  • Afprøver projekterne særlige tiltag som kan skaffe erfaringer til brug for andre, f.eks. afprøvning af materialer, test af belysning, hærværksbekæmpelse, fleksibel cykelparkering eller andet?

Midttrafik skal modtage ansøgning om medfinansiering senest 2. december 2024 kl. 12.00, hvorefter puljemidlerne bliver tildelt snarest herefter.

Efter tildelingen vil den enkelte kommune være ansvarlig for etablering af det ansøgte projekt. Midttrafik indgår som en naturlig partner i arbejdet med rådgivning og faglig sparring og sidder med i arbejdsgrupper mv. angående de støttede projekter. Midttrafik skal endeligt godkende de enkelte handleplaner for de ansøgte projekter, inden etableringen igangsættes.

headline here
Ansøgning

Hent ansøgningsskemaet her (Word)

Ansøgningsskemaet udfyldes med de relevante oplysninger og sendes til lej@midttrafik.dk senest 2. december 2024 kl. 12.00.

Giver ovenstående eller ansøgningsprocessen anledning til spørgsmål, så kontakt Line Jarlholm på tlf. 51 52 89 51 eller på mail lej@midttrafik.dk

headline here
Administrative dokumenter vedr. ansøgning fra puljen

Her er vigtige administrative dokumenter, der skal bruges i forbindelse med ansøgning af midler fra puljen.  

Administrationsgrundlag (pdf)

Budget-, regnskabs- og revisionsinstruks (pdf)

Budget- og regnskabsskabelon for stoppestedspulje (Excel)

Afrapporteringsnotat (Word)