Sporarbejde og togbusser fra 1. marts til 14. juli
I perioden 1. marts til 14. juli 2025 udfører Banedanmark sporarbejde på strækningen Holstebro – Skjern. Toget kører derfor ikke.
I hele perioden er der indsat togbusser, som stopper ved alle stationer på strækningen.
Køreplaner
Du kan tjekke din tur på Rejseplanen eller se køreplanen.
Hvor holder togbussen?
Togbussen holder lige ved stationen eller tæt på stationen.
Billet til togbussen
Du kan bruge den samme billet, som du plejer at bruge til toget. Du kan dog IKKE checke ind og ud med Rejsekort som kort i togbussen. Det skal du gøre på stationen.
Vi anbefaler, at du i stedet bruger Rejsekort som app. Husk at checke ind i appen, inden du stiger på bussen, og checke ud i appen, når du er steget ud af bussen.
Vær opmærksom på, at du kan overføre dit rabattrin fra kort til app. Se her, hvordan du gør
Rejsegaranti
Bemærk, at køreplanen for togbussen er anderledes end togets køreplan, bl.a. på grund af længere køretid.
Rejsegarantien tager udgangspunkt i togbussens køreplan i hele perioden. Rejsegarantien dækker, hvis togbussen har forsinkelser eller udgåede ture, som betyder, at du bliver 20 minutter eller mere forsinket til dit bestemmelsessted.
Flextur
Du har også mulighed for at bestille en flextur. Med flextur vælger du selv, hvor du vil køres fra og til, og hvornår du vil afsted. Du skal bare bestille turen senest en time før, du skal afsted.
Har du spørgsmål?
Vi beklager de gener, sporarbejdet måtte medføre. Hvis du har spørgsmål til togbusserne eller til din billet, så kontakt Midttrafik Kundeservice