Natbus
Priser
16. marts - 2017
Det fremgår af køreplanerne, om en afgang er en natbus. Det er altså ikke tidsbestemt (fx alle afgange efter midnat).
Natbus koster dobbelttakst, uanset rejsens længde.
Natbus kan betales på følgende måder
- 2 x enkeltbillet - også i Midttrafik app
- 2 x 1 klip på klippekort i Midttrafik app
- 1 enkeltbillet + enten 1 klip på klippekort i Midttrafik app eller fremvisning af pendlerkort/soldaterkort
- 1 klip på klippekort i Midttrafik app og fremvisning af pendlerkort/soldaterkort
- 1 Ungdomskort
- Rejsekort: check ind og ud som normalt. Nattillæg opkræves automatisk
- Rejsekort pendlerkort eller pendler kombi + 1 enkeltbillet, 1 klip på klippekort i Midttrafik app eller fremvisning af soldaterkort
- Billet eller kort, hvor natbus er inklusive – fx 24-timers-billet og frikort (det står i billetoversigten, hvis billet/kort er inklusiv natbus)
Sådan udsteder du en korrekt billet til natbussen
For at udstede billetten korrekt, skal du taste det rette antal zoner, men til 2 personer. Du må ikke taste dobbelt zoneantal - så betaler kunden for lidt.
Særligt for pendlerkort
Sidste dag pendlerkortet er gyldigt, kan kunden køre med den sidste natbus. Kunden kan altså også køre med natbussen efter midnat på den dag, hvor pendlerkortet udløber.