28. juni 2024
Nyt busnet i Viborg Kommune fra 30. juni
Fra 30. juni 2024 får Viborg Kommune et nyt busnet og nye køreplaner.
Det nye busnet betyder, at der sker ændringer med mange ruter i Viborg Kommune. På nogle ruter sker der store ændringer, mens der på andre ruter kun vil være mindre justeringer. Enkelte ruter får nyt rutenummer. I Viborg by sker der store ændringer ved Trappetorvet.
Det nye busnet er indført for at binde kommunen bedre sammen og for at ensarte serviceniveauet på tværs af kommunen.
Der kommer nye elbusser med lav indstigning på alle ruter. Elbusserne har elektriske ramper, der giver lettere adgang med fx kørestol eller barnevogn.