Vi har opdateret midttrafik.dk
Du kan derfor opleve, at indholdet på siden ser lidt anderledes ud, eller at der er noget, der ikke fungerer helt, som det plejer.

Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du oplever problemer med indholdet.

Skriv til os via denne formular

3. september 2025

Odder: Danmarks første BikePod indvies i Odder

Torsdag 11. september kl. 10 åbnes en helt ny type cykelparkering på Odder Station. Borgmester Lone Jakobi klipper snoren, og Midttrafiks direktør Lars Berg fortæller om tankerne bag.

Program for dagen

  • Taler og officiel åbning kl. 10
  • Kaffe og rundvisning
  • Mulighed for at prøve BikePod'en og andre nye tiltag på stationen

Hvad er en BikePod? Og hvad skal den bruges til?

Formålet med BikePod'en er at gøre det nemt og trygt at kombinere cykel og kollektiv trafik. Helt konkret er der tale om en shippingcontainer, som er forvandlet til en moderne cykelstation med:

  • Overdækning og lys døgnet rundt
  • Solcelledrift
  • Plads til alle typer cykler – også ladcykler
  • Nye låsetyper og videoovervågning
  • Realtidsskærm med bus-, tog- og letbaneafgange

Odder er første stop for BikePod'en, som skal på en turné rundt i Midtjylland. Om to måneder går turen til Holstebro.