Du kan opleve længere ventetid på rejser med flextrafik. Vi kører ikke flextur i tidsrummet mandag til fredag kl. 10.00 - 16.00, dog køres forudbestilte ture. Dette gælder til og med onsdag 23. september. Vi prioriterer vigtige ture, fx til behandling på hospitaler. For flextur øges bestillingsfristen, så du skal bestille turen minimum 2 timer i forvejen.

Bemærk:
Rejsegarantien bortfalder for flextur, flexbus og plustur.

Vi beklager meget de gener, det medfører for dig.

(Opdateret mandag d. 14. september kl. 05.00)

18. december 2025

Rute 124: Flere busafgange mellem Aarhus og Silkeborg

Fra 1. januar indsætter vi ekstra busafgange lørdag og søndag på rute 124, der kører ruten Aarhus-Silkeborg-Herning-Ringkøbing.

De ekstra busafgange indsættes for at imødekomme den stigende efterspørgsel i weekenderne. Passagertællinger på rute 124 viser nemlig, at alle eller næsten alle siddepladser er optaget på flere afgange lørdag og søndag.

De ekstra afgange kan ses i køreplanen og på Rejseplanen

Også ekstra afgange på hverdage fra 19. januar til 17. april

Rute 124 får også ekstra busser indsat på hverdags-afgange på hele strækningen fra 19. januar, hvor der kører færre tog på strækningen på grund af ombygningen af Aarhus Hovedbanegård.

Ekstrabusserne ankommer cirka 2 minutter inden den ordinære bus, og du kan benytte de samme billetter i busserne som i toget.

På Rejseplanen kan du se, hvor busserne holder i nærheden af stationerne i Herning og Silkeborg og Aarhus Hovedbanegård.