Vi har opdateret midttrafik.dk Du kan derfor opleve, at indholdet på siden ser lidt anderledes ud, eller at der er noget, der ikke fungerer helt, som det plejer.
Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du oplever problemer med indholdet.
Kontrolafgiften stiger til 1.000 kr. fra 1. september
30. juni 2022
Kontrolafgiften stiger fra 750 kr. til 1.000 kr. fra 1. september
Fra 1. september 2022 stiger kontrolafgiften til 1.000 kr. i Midttrafiks busser, Letbanen og i Midtjyske Jernbaners tog. Midttrafik udsteder kontrolafgifter til de kunder, der rejser uden billet. Den nuværende pris på 750 kr. har ikke være reguleret siden 2011.
Billetindtægten er nødvendig for at fastholde det kollektive trafiktilbud i et område. Samtidig duer det ikke, at nogle kunder rejser uden billet, mens andre har betalt for turen. Kontrolafgiften skal gerne virke præventivt, så man husker at købe billet, når man kører med Midttrafik.
Vi opfordrer alle til at købe den rigtige billet, så man undgår at få en kontrolafgift.
Det er let at købe billet i Midttrafik app, hvor man kan indtaste til og fra adresse, så tilbyder app’en en billet, der dækker de nødvendige zoner.