Vi har opdateret midttrafik.dk Du kan derfor opleve, at indholdet på siden ser lidt anderledes ud, eller at der er noget, der ikke fungerer helt, som det plejer.
Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du oplever problemer med indholdet.
Formandskabet besøgte Midtjyske Jernbaner et par dage før offentliggørelsen af det udbud, der skal sikre batteritog på to vestjyske strækninger. Besøget blev afholdt on site i toget på strækningen Vemb-Lemvig og på Lemvig Station.
Cyklerne kører allerede på strøm på Lemvig Station. Og fra ultimo 2024 kommer der også strøm på syv togsæt. Det bliver batteritog fra Siemens Mobility A/S, der sender de nuværende dieseltog på pension i starten af 2025.
Batteritogene bliver de første af sin slags i Danmark og skal danne grundlag for udrulningen af batteritogsdrift på andre regionale strækninger. De er dermed et vigtigt skridt mod målet om CO2-neutral togtrafik i hele Danmark. Batteritogene kræver ikke køreledninger, men skal blot lade ved udvalgte stationer med egnede ladefaciliteter, blandt andet i Lemvig.
Midtjyske Jernbaner samarbejder med Lemvig Kommune og klimafyrtårnet Klimatorium om at gøre hele stationsområdet i Lemvig til et grønt klimaområde, der blandt andet omfatter opbygning af en ladeinfrastruktur. I fremtiden vil Midttrafiks kommende elbusser og private elbiler også have mulighed for at lade i Lemvig.