Økonomiske udfordringer kræver en koordineret indsats

Et emne overskyggede alle andre på Midttrafiks bestyrelsesmøde og det efterfølgende repræsentantskabsmøde fredag 24. juni – de økonomiske udfordringer i den kollektive trafik.

Midttrafiks bestyrelsesformand Steen Vindum gennemgik manglende indtægter og merudgifter i det forventede regnskab for 2022 og budgettet for 2023.

Forventet regnskab 2022:

• Manglende indtægter på 76 mio. kr. (84 % af normalen)
• Staten kompenserer alene indtægtstab på grund af covid-19 i januar og februar
• Merudgifter på 125 mio. kr. på grund af stigende energipriser 

Budget 2023: 

• Manglende indtægter på 63 mio. kr. ved en passagernedgang på 92 % i forhold til 2019. På grund af 50 % selvfinansiering, skal der laves besparelser for det dobbelte
• Merudgifter på 160 mio. kr. på grund af stigende energipriser

Skal de manglende indtægter og stigende energipriser dækkes af besparelser, betyder det:

• Manglende indtægter: sparekrav på 126 mio. kr., svarende til 150.000 køreplantimer (8 %)
• Stigende energipriser: sparekrav på 160 mio. kr., svarende til 200.000 køreplantimer (11 %)
• I alt: sparekrav på 286 mio. kr., svarende til 350.000 køreplantimer (19 %)

På både bestyrelsesmødet og repræsentantskabsmødet var der enighed om, at de økonomiske udfordringer bedst løses via et godt og koordineret samarbejde mellem Midttrafik og ejerne over en periode på to-tre år. Midttrafik har behov for tid til at sikre god og effektiv planlægning, der hensynsfuldt kan implementere besparelserne i løsninger, der kan fastholde kunderne.

Drastiske besparelser og lukning af ruter koster kunder – også på den lange bane. Bliver en rute lukket ned, finder kunderne andre transportløsninger. Covid-19 er et godt eksempel på, at når kunderne først har fundet nye transportformer, er de svære at få tilbage til den kollektive trafik. En anden konsekvens af drastiske besparelser er negative overskrifter og omtale i medierne, der skader den kollektive trafiks image og ødelægger incitamentet til at overveje et skift til den kollektive trafik.

Busselskaberne skal ifølge Midttrafiks kontrakter kompenseres for de stigende udgifter til brændstof af Midttrafik. Regningen bliver sendt videre til kommuner og region, der får en større nettoudgift på den kollektive trafik.

Kommuner og region bliver kompenseret for 2,5 % ifølge den indgåede økonomiaftale med staten. Det er op til den enkelte region at prioritere, hvor DUT-midlerne gør mest nytte.

Aarhus Kommune kigger på en løsning, der skævvrider DUT-kompensationen, så midlerne kan blive overført til den kollektive trafik. Midttrafik opfordrer til, at andre kommuner og regionen undersøger, om det kan være en løsning hos dem.

Midttrafik får en ekstra indtægt på cirka 20 mio. kr. ved at udnytte takstloftet og lade billetpriserne stige med 4,9 % fra januar 2023.

KL, Danske Regioner og de danske trafikselskaber kæmper fortsat for at få statslig støtte. Finansministeriet vil vurdere trafikselskabernes økonomiske situation igen i september 2022. I første omgang har staten afslået at udbetale kompensation for covid-19 i 2022, udover januar og februar.

Der kan arbejdes politisk for, at trafikselskaberne i Danmark får samme ordning som DSB og Metroen, hvor staten godkender budgetoverskridelser i en længere periode, fx 3 år frem.

Der kan arbejdes politisk for, at trafikselskabernes manglende indtægter kan lånefinansieres.

Den kollektive trafik er vigtig for mobiliteten i Region Midtjylland. Den sikrer, at børn, unge, ældre og andre, der ikke har mulighed for at køre bil, kan komme frem til skole, uddannelse, job m.m.

Erhvervslivet har brug for god kollektiv trafik til at transportere og tiltrække medarbejdere til de store virksomheder.

Klimaproblematikken og den stigende trængsel i byerne kalder på en god kollektiv trafik og færre biler på vejene. Når en rejse med kollektiv trafik erstatter en rejse med en dieselbil, giver det mindre trafik, mindre støj og bedre luftkvalitet. Ligesom kollektiv trafik kan bidrage til at opfylde Danmarks klimamål om 70 % reduktion af CO2-udslippet i 2030.

Midttrafik arbejder målrettet på at øge passagertallene til mere end de budgetterede 92 % gennem særlige unge-indsatser, kampagner, bedre busindretning, god planlægning, bedre stoppesteder, nye billetformer etc.

Kommuner og region kan bidrage med følgende:  

• Et godt serviceniveau og prioritering af kollektiv trafik i budgetterne
• Kollektiv trafik og dets samfundsmæssige nytteværdi på den politiske agenda
• Kollektiv trafik skal prioriteres i planlægning af byrum og infrastruktur
• Give borgerne større incitament til at bruge kollektiv trafik, når de skal transporteres til kommuner og regionens borger-tilbud
• Samarbejde med Midttrafik om bedre stoppesteder, park and ride, knudepunkter, fremkommelighed og markedsføring af den kollektive trafik
• Ansøge om puljemidler til projekter, der gør den kollektive trafik mere attraktiv