Nu skal det være let at rejse med flextrafik
Midttrafiks bestyrelse har givet grønt lys for harmonisering af den del af Midttrafiks flextrafik, der er åben for alle. Harmoniseringen sker på baggrund af en 360 graders undersøgelse af produktet, efterfulgt af dialog med ejerne og en politisk høring. Målet er et fleksibelt mobilitetstilbud, der er enkelt og let tilgængeligt for kunderne. Harmoniseringen bliver gennemført i en tid, hvor der politisk er fokus på afvikling af de såkaldte ”tomme” busser. Næste step er at fastlægge serviceniveauet i de enkelte kommuner
Bedre integration af Flextrafik
Harmoniseringens grundprincipper
Midttrafiks åbne flextrafik
Flextur
Kørsel fra en adresse til en anden adresse.
Pris: 7 kr./km, min. 35 kr.
Kommunen kan udpege knudepunkter, hvortil kunden kan rejse for 3 kr./km, min. 22 kr. for de første 20 km, derefter 7 kr./km.
Bestilles via Rejseplanen eller telefonisk.
Plustur
Kørsel mellem en adresse og den kollektive trafik. Kommunerne kan vælge at oprette knudepunkter, så kunderne kan blive kørt den første eller sidste del af turen med flextrafik. Prisen: 3 kr./km, min. 22 kr., alternativt et af Midttrafiks billetprodukter, fx pendlerkort
Bestilles via Rejseplanen.
Flexbus
Kørsel mellem fastlagte stoppesteder i en buskøreplan, hvor en Flexbus alene kører, hvis kunden har bestilt den. Prisen er den samme som kollektiv trafik. Bestilles via Rejseplanen eller telefonisk.