Midttrafik har ansvaret – også når andre kører

Siden den tragiske ulykke i januar, hvor to regionalbusser kørte sammen i et sving på grund af glat føre, har Midttrafik været igennem en periode med flere alvorlige sager og stor bevågenhed fra pressen.

Ulykken satte blandt andet fokus på chaufførernes arbejdsforhold, adfærd bag rattet og bussernes sikkerhed. Siden har især ét busselskab været under lup hos TV2 Østjylland i en række historier om fejl på busser og chaufførernes arbejdsforhold.

Samtidig har DR Kontant sat fokus på flextrafikken. To programmer har afdækket alvorlige eksempler på dårlig chaufføradfærd samt snyd med vognkontroller og kursusbeviser hos en række leverandører. De samme leverandører er siden kommet under politiets efterforskning og kører ikke længere for Midttrafik. 

Efter sommerferien kom endnu en udfordring til. Chaufførmangel hos flere busselskaber førte til et stort antal aflysninger. Det ramte blandt andet de kunder, der skulle til Billund lufthavn og unge, der oplevede, at deres bus til skole eller uddannelse ikke kom som planlagt i flere dage. Dermed blev også leverandørernes evne til at levere den aftalte drift en del af den samlede udfordring.

Sagerne er forskellige, men de har en væsentlig ting til fælles: De handler om kvaliteten af den mobilitet, vi leverer til kunderne. Vi sidder ikke bag rattet, men pilen peger mod os, når der bliver placeret et ansvar.

Chaufføradfærd og bussens kvalitet
Vi følger løbende op på, at busselskaberne lever op til de kontrakter, vi har indgået med dem. Hver gang en kunde klager over enten chaufføradfærd eller bussens stand tager vi fat i busselskabet og beder dem om en redegørelse. Vi forventer, at busselskabet handler og bringer tingene i orden.

Får vi mistanke om, at busselskabet generelt har udfordringer med enten chauffører eller bussernes stand, beder vi dem om at fremlægge dokumentation for, at de lever op til kontraktkravene. Der er fx foretaget ekstra syn af busser, som vi har peget ud med kort varsel. Alle busselskaber modtager en bod, hvis bussens kvalitet fejler, chaufførens adfærd eller kørsel er kritisabel etc.

Politiet og Færdselsstyrelsen har ansvaret for at kontrollere, at bussen er sikkerhedsmæssigt forsvarlig og overholder færdselsloven.

Chaufførmangel
Ved chaufførmangel har Midttrafik et handlingskatalog, som vi tager i brug, når antallet af aflyste ture når et kritisk niveau. Derfor blev chaufførmanglen efter sommerferien delvist løst ved at bruge underleverandører som fx kører turistkørsel. Vi er løbende i dialog med busselskaberne om løsningsmuligheder, prioriteringer og modtager daglig afrapportering af driften. I forhold til chaufførmangel støtter vi op om kampagner og lærlingeprogrammer, der kan sikre branchen gode chauffører i fremtiden.

Flextrafik
Som ved busselskaberne kontakter vi leverandører af flextrafik og beder dem om en redegørelse, hver gang en kunde klager over en kørsel. Handler klagen om chaufføren, skal leverandøren sørge for en udtalelse fra chaufføren og handle, hvis adfærden ikke lever op til vores krav. I særligt alvorlige tilfælde kan vi kræve, at chaufføren ikke må køre flextrafik for Midttrafik.

Vi har skrappe krav til kvalitet og sikkerhed i vores kontrakter, som bliver tildelt via EU-udbud. Der er blandt andet fastsat krav til køretøjer, chauffører, uddannelse, sikkerhed og gennemførelse af kørslen. Vi følger løbende op på, om leverandørerne opfylder kontraktens krav og reagerer, hvis kravene ikke bliver overholdt.

Sammen med de andre trafikselskaber i Danmark har vi været i dialog med både Færdselsstyrelsen og by-, land- og transportminister Signe Munk. Trafikselskaberne har længe efterlyst lovændringer og bedre myndighedskontrol, hvilket Trafikselskaberne i Danmark fik mulighed for at fremføre sammen med DI Transport, DPT, Dansk Erhverv og 3F på et møde med ministeren. Det har blandt andet medført, at Færdselsstyrelsen har lovet skærpet kontrol med vognmænd og chauffører i branchen.

Vi mangler pt. vogne til at udføre den flextrafik, der er behov for i Midtjylland. Det løser vi i første omgang ved at begrænse antallet af flexture, så vi sikrer, at al kørsel med sårbare borgere bliver gennemført. Sideløbende arbejder vi benhårdt på at skaffe garantivogne ved at udnytte optionsmuligheden ved eksisterende kontrakter, samtidig med at vi laver delydelsesaftaler med nye leverandører.

Letbanen
Letbanen har trukket negative overskrifter siden uge 33, hvor flere påkørsler og tekniske problemer var skyld i aflysninger og forsinkelser. Det var ellers forventet, at Letbanen skulle tilbage til fuld køreplan og stabil drift, efter et år med nedsat køreplan på grund af sagen med magnetskinne-bremser.

Aarhus Letbane har en anden organisering med egen bestyrelse og varetager selv deres drift og pressehåndtering. Driftsforstyrrelser bliver håndteret ud fra indsatsplaner, der er aftalt mellem AAL og Midttrafik. Vi deltager løbende i driftsmøder.

Når driften svigter, er vores første prioritet at informere kunderne om, hvad der sker, og hvad de kan forvente. Buskunderne kan holde sig orienteret via Midttrafik live, Rejseplanen og Midttrafiks trafikinfo. Hvis vi er nødt til at aflyse flexture, kontakter vi de berørte kunder direkte og supplerer med information via Breaking på midttrafik.dk

Pressen er samtidig en vigtig kanal til kunderne, når større driftsproblemer eller kritiske sager opstår. Derfor arbejder vi proaktivt med medierne og stiller op til interviews, så vi kan udvise empati, forklare situationen og fortælle, hvad vi gør. Dermed får vi relevant information ud til kunderne.

Vi besvarer pressens spørgsmål i kritiske sager og deltager i interviews på både radio og tv. Samtidig har vi udvidet kredsen af talsmænd, så det som udgangspunkt er den fagligt ansvarlige, der udtaler sig om den konkrete sag. Direktør Lars Berg er fortsat talsmand i de mest alvorlige og principielle sager.

Det giver medierne adgang til den relevante faglige viden og gør os i stand til at kommunikere hurtigt og præcist ved krisesager.