Letbanerådet henter inspiration fra Frankrig
Et velfungerende netværk af letbane, BRT og busser, mobilitetshubs i kanten af byen og gratis rejse med kollektiv trafik ind til midtbyen har medført, at Frankrigs sjettestørste by Nantes med 323.000 indbyggere har en grøn og næsten bilfri bymidte med et stærkt handelsliv.
Politisk mod og prioritering af kollektiv trafik er også baggrunden for BRT-nettet i St. Nazaire. Letbanerådet besøgte de to franske byer i april 2024.
Byer som Nantes og St. Nazaire repræsenterer den franske tilgang til letbane- og BRT-løsninger, der har været omdrejningspunktet for byudviklingen i mange franske byer siden 1980’erne på baggrund af politiske ambitioner og prioritering af en attraktiv og velfungerende kollektiv trafik.
Det grønne byrum i Nantes
En gåtur i Nantes midtby byder på smukke grønne oaser og letbaner, der kører gennem boligområder, caféer, butikker og historiske bygninger. Man møder fortsat biler, men der er fra politisk side skabt friktion i form af omdannelse af firesporede motorveje til tosporede veje. I stedet bliver pladsen brugt til gang, cykel og kollektiv trafik. Hastigheden er sat ned til 30 km i timen. Samtidig er der skabt incitament til at lade bilerne stå på mobilitetshubs i kanten af byerne. Herefter foregår turen ind til midtbyen med letbane eller bus helt gratis ved fremvisning af en p-billet.
Nantes tilbyder et stærk kollektiv trafiknet som alternativ til bilen. Rygraden består af tre letbanelinjer og en BRT-linje. Der er skabt god sammenhæng mellem letbane, busser og biler med mobilitetshubs, hvor det bl.a. er let at skifte mellem de kollektive transportformer eller parkere sin cykel eller bil sikkert og komme hurtigt videre.
”Nantes er et eksempel på, hvordan styrkerne ved letbane og BRT hver især kan udnyttes og spille sammen i det samme system. Samtidig er jeg imponeret over, hvor godt byen er lykkedes med at integrere infrastrukturen i byen, på en måde hvor letbane og BRT bidrager positivt til de byrum de kører igennem. Blandt andet ved at tilføre græs og træer til gaderummet”, udtaler Midttrafiks planchef Henrik Juul Vestergaard.
Handelslivet trives. Byens ændrede prioritering af større arealer til kollektiv trafik, cykel og gang fremfor brede veje har styrket handelslivet og trukket flere handlende til byen. Omprioriteringen af areal har også givet luft til mere grønt i byen – både i de græsklædte letbanetracéer og i de brede gangarealer med træer og buske. Samtidig gør det kolletive trafiknet det let at komme rundt. Omprioriteringen har betydet at nogle butikstyper er flyttet til byens udkant. Letbanerådet fik dog oplyst, at der samlet set åbnede fire nye butikker for hver butik, der lukkede.
Byens udvikling er baseret på langtidsplanlægning og klare politiske mål for byens mobilitet. Politisk bliver der arbejdet efter en mobilitetsplan frem mod 2030, hvor man yderligere vil reducere singlebilisme, mens man øger samkørsel, cykling, gang og brugen af kollektiv trafik. Samtidig investerer byen i yderligere to letbanelinjer og en BRT-linje, som forventes at åbne i 2027.
Kommunikation og borgerinddragelse er vigtige parametre for borgernes velvilje og forståelse for byens udvikling. Dette område er derfor opprioriteret og der afsættes rigelige ressourcer til at sikre, at borgerne forstår, hvad der skal bygges og hvorfor.
BRT-busser i St. Nazaire
Også i St. Nazaire er der stor fokus på kommunikation og borgerinddragelse ved infrastrukturprojekter, hvor der hver gang afsættes mange ressourcer til det formål.
Her udgør BRT rygraden i systemet. Arealerne er også her sikret ved at omprioritere vejareal til BRT-spor ved at reducere kapaciteten for biltrafikken.
Byen, der har 70.000 indbyggere, fik i 2012 et BRT-system og gav Letbanerådet et godt indblik i, hvordan højklasset kollektiv trafik fungerer i en mellemstor by på størrelse med Randers.
Letbanerådets studietur
Traditionen tro tager Letbanerådet på en studietur i hver valgperiode. Denne periodes studietur gik til den vestlige del af Frankrig i perioden 21. -23. april.
Formålet med studieturen var at se eksempler på såvel letbane- som BRT-løsninger, som både har en regional og bynær karakter, og som hænger tæt sammen med stationsnær byudvikling.
Studieturen var arrangeret af Letbanesekretariatet, der holder til hos Midttrafik og betjener Letbanerådet.