Hollandsk mod gør kollektiv trafik mere attraktiv

Hollandsk mod gør kollektiv trafik mere attraktiv

Midttrafiks bestyrelse har været på studietur i den hollandske by Groningen. Her er biler rykket fra bymidten til attraktive hubs uden for byen (knudepunkter), hvor privatbilismen bliver forbundet med kollektiv trafik. Overgangen fra fossile drivmidler til nul-emission er i fuld gang. Og den kollektive trafik bliver tænkt ind i byudviklingen for at sikre bæredygtigheden i takt med, at byen vokser

Midttrafiks bestyrelsesformand mener, at det kræver mod at lukke veje for at fremme mere bæredygtighed i byerne.

Fakta om Groningen

Cirka 220.000 indbyggere og en forventet befolkningsvækst til 265.000 i 2030.

Cirka 80.000 af de nuværende indbyggere er studerende.
Cyklen står for cirka 60 % af den samlede mobilitet i området.
80 % af kunderne er tilbage i den kollektive trafik efter covid-19.
Kommunen har en ”Sustainable Urban Mobility Plan (SUMP)”, som skal sikre, at bæredygtig transport fremmes – særligt i de centrale bydele.

Betaling i busserne er med betalingskort, der tjekker ind ved standere i bussen. Tidligere betalte de med en slags rejsekort.
Trafikselskabet OV Bureau er i tæt samarbejde med kommuner og region om byudvikling, og med stat, region, kommune og operatører ved større anlægsarbejder, som fx en bedre ringvej, motorvej, renovering af togstation og flere cykelparkeringspladser.

Vis mere

Allerede i 2019 da den tidligere bestyrelse besøgte Groningen var biler forment adgang til byens midte til fordel for de gående, cyklister og kollektiv trafik. I stedet har man bygget over 50 hubs, hvor borgerne kan stille bilen eller cyklen og rejse videre med den kollektive trafik. Byen har både BRT- og almindelige busser forbundet i en række hovedlinjer med høj frekvens. Fælles for alle hovedlinjer er, at borgerne og erhvervsvirksomhederne kan være sikre på, at busforbindelserne består i mindst 20 år. Dog med mulighed for reduktion af stoppesteder og antal afgange.

Midttrafik bestyrelsesformand Steen Vindum har i et interview efterfølgende udtalt, at hollænderne har være modige, fordi de har skærmet byerne for bilernes trængsel og forurening og i stedet forkælet især cyklisterne med gode forhold.

Han er ligeledes begejstret for de mange knudepunkter, der gør det muligt og attraktivt at komme bæredygtigt videre med en elbus eller en lånecykel. En model han ønsker at arbejde videre i Danmark. Han peger på, at færre biler, flere elbusser og flere cykler er løsningen, hvis kommunerne virkelig ønsker grønne og bæredygtige byer.

Hubs forbinder mennesker, transport og nødvendige faciliteter

Midttrafiks bestyrelse var særligt interesseret i at besøge nogle af de mange hubs, der binder transportformerne sammen i og omkring Groningen.

Udviklingen af hubs er gået fra rene hubs for kollektiv trafik (busser, tog og hub-taxi) til større mobilitets-hubs, der forbinder flere transportmidler (bil, cykler, bus etc.). Siden har man udvidet med faciliteter, der gør hverdagen lettere for kunderne – cafe/restauranter, læger, sportsfaciliteter, pakkepost, frisør m.m.

I landsbyerne kan hubs være sociale væresteder, hvor borgerne mødes til foredrag, spiller spil eller lignende. Samtidig med at kan komme videre derfra med bussen eller en hub-taxa.

Groningens trafikselskab beskriver deres hub-tankegang på følgende måde:

The hub as a connecting link between people and facilities, a place to meet

Grøn omstilling

Hos Busselskabet QBuzz hørte bestyrelsen om udviklingen i andelen af grønne busser, der i Groningen omfatter både el- og brintbusser. Forventningen er, at 93 % af busflåden er nul-emission -drevet i ultimo 2026.

Bustrafikken i området bliver udbudt på én samlet 10-årig kontrakt gennem udbud. I udbuddet fastsætter trafikselskabet en mindstepris, således byderne kan byde på andre parametre som bæredygtighed og grøn omstilling i stedet for ren pris. På samme måde skal kontrakterne i kontraktperioden kunne tilpasses løbende tiltag inden for grøn omstilling. Byderne skal dele alle oplysninger om deres udgifter samt data for busser, kørsel, brændstofforbrug mv. med trafikselskabet for at sikre fuld gennemsigtighed ved ændringer i kontrakten og undgå, at operatører opnår en urimelig ekstrafortjeneste.

Udvikling af fremtidens mobilitet

Bestyrelsen fik en præsentation af HIVE Mobility, som arbejder med mobilitet i hele regionen. De holder til på universitetet og samarbejder både med forskere, virksomheder og studerende.

HIVE arbejder ud fra en innovationsagenda. Målet er i høj grad at få både offentlige og private partnere i regionen til at samarbejde og udvikle mobiliteten i mange former. Mange af de private aktører er udnævnt som HIVEs strategiske partnere.

HIVE Mobility har følgende indsatsområder:

Sustainable solutions:
Flere elbusser i partnerskabet med OV Bureau og Qbuzz og udvikling af ladeinfrastruktur til el- og brintbusser. Her bliver også lastbiler og minibusser tænkt ind.

Autonomous transport:
Arbejdet med førerløs transport. HIVE udfører feltarbejde sammen med sine partnere og afprøver førerløse tog, levering af medicin med droner til tyndt befolkede og/eller svært tilgængelige områder, fx øer. Førerløse busser skal også testes, det kræver dog meget sikkerhed og der er en kompliceret godkendelsesproces.

Smart networks:
Handler om at skabe og bruge data i mobilitet, fx i trafikreguleringer, hvor cyklister nogle steder får mere grøn tid end bilisterne, ligesom nogle lyskryds registrerer, når det regner, og også i dette tilfælde giver cyklisterne mere køretid.

Smart city logistics:
Begrænsning af biler og busser i den inderste bydel. Støtte til større brug af ladcykler til fragt, udvikling af hubs rundt om byen, som understøtter restriktionerne på bil- og bustrafikken inde i byen.

Open and connected networks:
Med Mobility as a Service (MaaS) arbejder man på at udvikle smarte mobilitetsløsninger med fokus på, hvordan man kan vise tilgængeligheden af mobilitetsløsninger digitalt. Det er omfattende og dyrt at vedligeholde data i disse løsninger.