Hollandsk mod gør kollektiv trafik mere attraktiv
Midttrafiks bestyrelse har været på studietur i den hollandske by Groningen. Her er biler rykket fra bymidten til attraktive hubs uden for byen (knudepunkter), hvor privatbilismen bliver forbundet med kollektiv trafik. Overgangen fra fossile drivmidler til nul-emission er i fuld gang. Og den kollektive trafik bliver tænkt ind i byudviklingen for at sikre bæredygtigheden i takt med, at byen vokser
Midttrafiks bestyrelsesformand mener, at det kræver mod at lukke veje for at fremme mere bæredygtighed i byerne.
Fakta om Groningen
Cirka 220.000 indbyggere og en forventet befolkningsvækst til 265.000 i 2030.
- Cirka 80.000 af de nuværende indbyggere er studerende.
- Cyklen står for cirka 60 % af den samlede mobilitet i området.
- 80 % af kunderne er tilbage i den kollektive trafik efter covid-19.
- Kommunen har en ”Sustainable Urban Mobility Plan (SUMP)”, som skal sikre, at bæredygtig transport fremmes – særligt i de centrale bydele.
- Betaling i busserne er med betalingskort, der tjekker ind ved standere i bussen. Tidligere betalte de med en slags rejsekort.
- Trafikselskabet OV Bureau er i tæt samarbejde med kommuner og region om byudvikling, og med stat, region, kommune og operatører ved større anlægsarbejder, som fx en bedre ringvej, motorvej, renovering af togstation og flere cykelparkeringspladser.
Vis mere
Vis mindre
Hubs forbinder mennesker, transport og nødvendige faciliteter
Grøn omstilling
Udvikling af fremtidens mobilitet
Bestyrelsen fik en præsentation af HIVE Mobility, som arbejder med mobilitet i hele regionen. De holder til på universitetet og samarbejder både med forskere, virksomheder og studerende.
HIVE arbejder ud fra en innovationsagenda. Målet er i høj grad at få både offentlige og private partnere i regionen til at samarbejde og udvikle mobiliteten i mange former. Mange af de private aktører er udnævnt som HIVEs strategiske partnere.
HIVE Mobility har følgende indsatsområder:
Sustainable solutions:
Flere elbusser i partnerskabet med OV Bureau og Qbuzz og udvikling af ladeinfrastruktur til el- og brintbusser. Her bliver også lastbiler og minibusser tænkt ind.
Autonomous transport:
Arbejdet med førerløs transport. HIVE udfører feltarbejde sammen med sine partnere og afprøver førerløse tog, levering af medicin med droner til tyndt befolkede og/eller svært tilgængelige områder, fx øer. Førerløse busser skal også testes, det kræver dog meget sikkerhed og der er en kompliceret godkendelsesproces.
Smart networks:
Handler om at skabe og bruge data i mobilitet, fx i trafikreguleringer, hvor cyklister nogle steder får mere grøn tid end bilisterne, ligesom nogle lyskryds registrerer, når det regner, og også i dette tilfælde giver cyklisterne mere køretid.
Smart city logistics:
Begrænsning af biler og busser i den inderste bydel. Støtte til større brug af ladcykler til fragt, udvikling af hubs rundt om byen, som understøtter restriktionerne på bil- og bustrafikken inde i byen.
Open and connected networks:
Med Mobility as a Service (MaaS) arbejder man på at udvikle smarte mobilitetsløsninger med fokus på, hvordan man kan vise tilgængeligheden af mobilitetsløsninger digitalt. Det er omfattende og dyrt at vedligeholde data i disse løsninger.