Arrangementskørsel tiltrækker kunder
Smukfest og Grøn Koncert er gode eksempler på, at Midttrafik kan tiltrække kunder, når det kollektive trafiktilbud er godt. Særlige busser, en favorabel billet og markedsføring var opskriften på to succeser i Midttrafiks område denne sommer. Arrangementskørsel er en vigtig brik i Midttrafiks arbejde med at få flere kunder til at tage den kollektive trafik.
Grøn Koncert
Grøn Koncert blev afholdt 23. juli 2022.
Særkørsel:
Ekstra afgange på linje 2A fra Park Allé til Paludan Müllers Vej/Marienlystvej i tidsrummet 12.30-16.00 og i modsat retning i tidsrummet 18.00-22.45. Cirka 13 busser i timen.
Særlige billetter:
Grøn Koncert billet tur/retur for 44 kr. og enkeltbilletter købt på MobilePay til 20 kr.
Omsætning:
Salg af 2.404 Grøn Koncert billetter og 2.200 MobilePay billetter. Samlet omsætning: 149.380 kr.
Der var i alt indsat ekstra kørsel i 128 timer. Udgiften hertil beløber sig til cirka 120.000 kr.
Kunderne kunne også bruge Midttrafiks almindelige billetter i de særlige busser, undtagen rejsekort. Disse billetter tæller ikke med i Grøn Koncert omsætningen.
Smukfest
Smukfest blev afholdt fra 31. juli til 7. august 2022.
Særkørsel:
Cirka 2.100 afgange til og fra festivalen. Der var kørsel til og fra følgende byer: Aarhus, Horsens, Låsby/Galten, Silkeborg og Odder. Herudover var der indsat ekstra kørsel på bybussen i Skanderborg.
Særlige billetter:
Med en Smukfest billet var det muligt at rejse ubegrænset 24 timer i hele Region Midtjylland.
Omsætning:
Salg af 12.287 Smukfest billetter, plus et estimeret salg på rejsekort for 1.178.928 kr.
Samlet omsætning: 2.161.368 kr.
Der var i alt indsat ekstra kørsel i 1.532 timer. Udgiften hertil beløber sig til 1.219.327 kr.
Kunderne kunne også benytte almindelige billetter i Smukfest busserne. Disse billetter tæller ikke med i Smukfest omsætningen.