Hvor Letbanen i Aarhus netop har fejret femårs fødselsdag, er det et helt anderledes modent hjørne, som letbanen i den franske by, Nantes, netop har rundet. Den vestfranske by tæt på Atlanterhavskysten var en af pionererne, da den allerede i 1984 ”genopfandt” den moderne sporvogn i form af letbanen. Godt 60 kilometer fra Nantes ligger byen Saint-Nazaire, der med et busbane-system (BRT) også kan inspirere planlægningen i Aarhus-regionen.

Derfor var det vestfranske område et oplagt rejsemål, da Letbanerådet skulle på studietur i april 2024, forklarer formand for Regionsrådet i Region Midtjylland, Anders Kühnau (A), der også er formand for Letbanerådet.

 – Nantes har en struktur, som minder om Østjylland. En meget stor by og så et opland med mange mellemstore byer, siger han.  

Den offentlige transport i Nantes er kendetegnet ved et sammenhængende system bestående af letbane, BRT-busser og et omfattende netværk af park & ride-faciliteter. Byen har prioriteret offentlig transport og cyklisme over biltrafik i bymidten, hvilket har ført til en by med begrænset biltrafik og et attraktivt bymiljø. 

– Det var en by på størrelse med Aarhus, men der var stort set ikke noget biltrafik. Selvom det ikke var forbudt at tage bilen, lod mange den stå, og så tog de i stedet kollektiv trafik, fortæller Claus Leick (F), der er medlem af Letbanerådet for Midttrafik og sidder i byrådet i Skanderborg Kommune. 

Konkret er der i Nantes tre letbanelinjer og to BRT-linjer. Yderligere to letbanelinjer og én BRT-linje er på vej i 2027. 

– I Nantes oplevede vi, hvordan den højklassede kollektive trafik var omdrejningspunkt for hele byens infrastruktur og byliv. Med gode muligheder for at tage letbane og BRT på hvert gadehjørne, så vi, hvordan det kan skabe byliv, tilgængelighed og tryghed for en midtby som minder om Aarhus, forklarer medlem af Letbanerådet, Polly Dutscke (B), der også sidder i byrådet i Aarhus Kommune. 

Med ”højklasset” forstås et system, hvor høj rejsehastighed, god komfort, veludstyrede stoppesteder og kørsel i egen bane (tracé) er i højsædet.

Med på studieturen var også medlem af Letbanerådet Kirstine Bille (F), der desuden sidder i byrådet i Syddjurs Kommune. Hun peger på, at studieturen netop viste, at spørgsmålet ikke må reduceres til enten letbane eller BRT-systemer.

 – Vores franske værter understregede igen og igen, at det her er ikke et enten eller. Det handler om at vælge den bedste løsning til det rigtige sted, siger hun og tilføjer, at Nantes’ erfaringer også viser, at det kræver politisk mod til at træffe beslutninger.  

– I Nantes er der ganske få ruter ind i midtbyen, hvor man kan komme ind at parkere. Men bilisterne må køre ad små etsporede veje med 30 km/t, fordi sådan har man bare bestemt, at det skal være. Resten af pladsen er forbeholdt mennesker, cykler, opholdspladser og kollektiv transport, og det tør man altså godt, siger hun.  

Ifølge Claus Leick skyldes en del af Nantes’ succes med at få indbyggerne til at vælge kollektiv trafik den store tilgængelighed af Park & Ride-lokationer – altså steder, hvor pendlere fra oplandet kan stille bilen og skifte til offentlig transport. Der er 62 Park & Ride-stationer af forskellig størrelse rundt omkring i hele Nantes. 

– Det er for mig at se hele nøglen til at få systemet til at fungere, at dem, der kommer fra oplandet, kan parkere deres bil, og så kan de bruge bus eller letbane, siger han. 

Og Anders Kühnau er enig i, at der er behov for at tænke i en kombination af løsninger for at løfte den kollektive trafik i Aarhus-regionen. 

– Trængslen i Aarhus kan ikke løses ved blot at udvide vejnettet. Erfaringen viser, at det blot øger trafikken, og i stedet er vi nødt til at finde mere intelligente løsninger. Det kan blandt andet være højklasset kollektiv trafik, hvor der jo både i Danmark og internationalt er gjort rigtig gode erfaringer med for eksempel letbane, moderniserede togstrækninger, BRT og lynbusser, siger han.

En markant observation fra studieturen til Nantes var, ifølge flere af deltagerne, byens store fokus på borgerinddragelse og kommunikation. 

– Det har været noget af det allertydeligste fra studieturen, at det også handler om kommunikation. Herhjemme begynder vi typisk først at investere i markedsføringen, når løsningen alligevel er færdig, og vi skal til at køre med den. Men i Nantes startede man to år før med at fortælle, at banen kommer til at køre her forbi dit hus, og det får den her betydning, fortæller Kirstine Bille. 

Hun bakkes op af Claus Leick. 

– Vi var ude at se nogle projekter, hvor de var ved at lave store vejarbejder, og der var meget store plakater og standere, der viste, hvordan det kommer til at se ud, når det er færdigt. De forsøgte at gøre det lækkert, mens bøvlet står på, og selvom vi også gør det herhjemme, så er det helt sikkert noget, vi kan blive bedre til, siger han. 

Det vedvarende fokus på at fortælle om visionen har ifølge værterne i Nantes også betydet, at handelslivet i centrum har erfaret, at der kommer flere handlende til byen med en sammenhængende infrastruktur.

For Polly Dutschke står besøget i Nantes og Saint-Nazaire som eksempler på, hvad der er muligt i Aarhus.

– En by med Park & Ride fra opland til en bymidte tilrettelagt for cykler og bløde trafikanter og understøttet af højklasset kollektive trafik. I Nantes er det et sammenspil, der er opbygget igennem over 30 år, og som giver byen et helt specielt liv og livsudfoldelsesmuligheder for dens indbyggere, siger hun. 

Det er ganske vist ikke alle erfaringer fra Frankrig, der kan overføres til en dansk kontekst, men både Anders Kühnau og flere af de øvrige rådsmedlemmer fremhæver behovet for at tænke i helheder i stedet for i snævre lokale interesser. 

– Nantes har et helhedsperspektiv på kollektiv mobilitet, som vi i høj grad kan lade os inspirere af. Det gælder for eksempel, når vi ser på potentialet i BRT-ruter fra Aarhus til Randers, og hvordan de skal spille sammen med Letbanen. Et andet eksempel, der kræver at vi ser på helheden er, i arbejdet med en kommende ny bane til Silkeborg.

Det ville være en stor gevinst, hvis vi for eksempel med banen kan give sundhedspersonale fra Aarhus mulighed for transporttid til Gødstrup, der kan konkurrere med bilen, siger han.

Anders Kühnau tilføjer dog, at det ikke er gratis at opbygge et system som det, Letbanerådet oplevede i Nantes.

– Investeringer i kollektiv trafik er ikke billigt. Som region vil vi gerne investere, når det giver mening i form af bedre kollektiv mobilitet og flere passagerer. Men hvis vi for alvor skal nå et højklasset kollektivt mobilitetstilbud, så skal staten og kommunerne også aktivt spille med.