Sådan kommer det nye Letbaneråd til at sætte retning for fremtidens østjyske mobilitet
De næste fire år får stor betydning for, hvordan østjyderne i fremtiden kommer til og fra arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter. Politikerne i det kommende Letbaneråd skal foreslå retningen for, hvordan kommunerne i Østjylland og regionen i endnu højere grad kan understøtte de langsigtede investeringer i højklassede kollektive løsninger som letbane, BRT og buskorridorer.
Det handler om at skabe stabile og attraktive alternativer til bilen – også på tværs af kommunegrænser. Med konkrete anbefalinger om fælles målsætninger for transportandele og stationsnær byudvikling har det nuværende råd lagt et solidt fundament for den videre debat.
Letbane og buskorridorer står på listen
To typer anbefalinger
Letbanerådets anbefalinger fra foråret 2025 er inddelt i to kategorier:
- Projektanbefalinger, som handler om investeringer i den kollektive infrastruktur. Nogle anbefalinger er nye, andre handler om projekter fra Samspil 2030, der kan omtænkes eller udgå.
- Fokusområder, som kan være med til at løfte Letbanerådets samarbejde på tværs af kommuner.
Aarhus Kommune har i juni 2025 vedtaget en grøn mobilitetsplan med betydning for den kollektive trafik i hele Østjylland – og dermed også for Letbanerådets kommende visionsplan.
Derfor har Aarhus’ mobilitetsplan også været et vigtigt bagtæppe for Letbanerådets anbefalinger.
Få overblik over anbefalingerne her