Overblik: Her er de letbane- og bustiltag, der skal styrke den grønne mobilitet i Aarhus
Et bredt politisk flertal indgik i august aftalen om en grøn mobilitetsplan for Aarhus Kommune. Aftalen skal gøre det nemmere at komme ud, rundt og hjem – og samtidig reducere CO2-udledningen fra transportsektoren markant.
Her kan du læse om de tiltag, der skal sikre, at den kollektive trafik får en nøglerolle i endnu flere aarhusianeres hverdag.
Onsdag den 7. august vil stå tilbage som en mærkedag for den kollektive trafik i Aarhus. Her vedtog et bredt politisk flertal den ambitiøse grønne mobilitetsplan. På planens sidste side er der signaturer fra Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Thure Hastrup (UFP).
De forudgående 40 sider i aftaledokumentet tegner et nyt og grønnere Aarhus op. Her vil flere borgere gnidningsfrit kunne parkere bilen ved et knudepunkt for at fortsætte med et letbanetog eller en af de allerede velkendte A-busser.
Aftalen handler om en cykelvenlig by med færre biler, flere grønne områder og liv i gaderne. Og om at Aarhus skal være en CO2-neutral kommune. Den kollektive transport spiller en nøglerolle for at realisere denne målsætning og står med mobilitetsplanen over for det største løft nogensinde.
Flere trin mod bedre mobilitet
”Forligsparterne har som målsætning for 2030, at 60 procent af aarhusianernes transportvalg på kommuneniveau vil være baseret på cykel, kollektiv trafik eller gang,” lyder det i aftalen. Få linjer længere nede hedder det, at andelen af ture med kollektiv trafik skal stige med 50 procent.
For at nå derhen arbejder politikerne med en ”trappeplan”, hvor første trin ligger i 2025-2027, næste i 2028-2030 og tredje trin efter 2030.
Her kan du læse om de tiltag i aftalen, som skal gøre målene til virkelighed, og som samtidig er forbundet med Letbanesamarbejdets visionsplan, Samspil 2030. Tiltagene skal ses i sammenhæng med andre punkter fra aftalen, som motiverer til at skifte fra bil til andre transportformer. Bemærk, at ikke alle tiltag er finansieret endnu.
1. Letbanen skal have en etape 2 (efter 2030)
Det har længe været planen at supplere Letbanens etape 1 med en vestlig forbindelse fra Spanien i Aarhus C via Viborgvej og Hasle til Gellerup og en ny Brabrand Station. Teknologivalget har til gengæld stået åbent mellem letbanetog og BRT-busser, som kører i deres egen bane.
Med den nye aftale har politikerne klart tilkendegivet, at etape 2 også bør være en letbane. Det vil give mulighed for en bedre integration med etape 1, og så har en letbane kapacitet til flere passagerer. I 2025 ligger den allerede igangsatte miljøvurdering (VVM) af etape 2 klar. Herefter skal projektet gå i gang inden for tre år. Derfor står der også i aftalen, at det endelige valg af teknologi skal bekræftes senest i 2028.
Inden da skal økonomien på plads. Etape 2 forudsætter, at staten vil medfinansiere, som Folketinget da også har signaleret med Infrastrukturplan 2035.
2. Letbanens etape 1 bliver opgraderet (2025-2027 og 2028-2030)
Passagertallene på den nuværende letbanestrækning er i vækst, og ambitionen er at endnu flere østjyder i de kommende år skal stige på. For at gøre det muligt har Aarhus Kommune – med Region Midtjylland som medspiller – afsat penge til opgraderinger af Letbanens etape 1.
Der kommer flere og længere letbanetog, og både faciliteter og infrastruktur får et løft. Alt sammen med henblik på at øge frekvensen, så Letbanen bliver attraktiv for endnu flere.
De første arbejder begynder allerede i 2025, mens de nye letbanetog efter planen ruller ud på skinnerne i sommeren 2029.
Læs flere detaljer i artiklen om Letbanens opgraderinger
3. A-busser får en højere frekvens (2025-2027)
Letbanens etape 2 ligger nogle år ude i horisonten. Men allerede fra 2025 skal de nuværende A-busser have et løft. Det drejer sig om buslinjerne 3A og 4A, som betjener det vestlige Aarhus, samt 6A, som kører på Ringvejen.
Den præcise frekvens på de enkelte strækninger er endnu ikke fastlagt, men i første omgang vil der blive tale om udvidelser i myldretiden. På sigt kan der blive tale om fem-minutters-drift, så det bliver mindre vigtigt for kunderne at have en køreplan ved hånden.
4. Busserne skal generelt have bedre betingelser (2025-2027 og 2028-2030)
I sammenhæng med punktet ovenfor er det ambitionen, at busserne generelt skal have en bedre fremkommelighed på de travle linjer.
Frem til 2030 vil politikerne med aftalen afsætte 255 millioner kroner til blandt andet anlæg af nye busbaner og ombygning af kryds, så busserne får en forlomme i trafikken. Det drejer sig blandt andet om Ringvejen, Ringgaden, Skanderborgvej, Grenåvej og Viborgvej til Hasle. Disse buskorridorer vil kunne fungere som en forløber for fremtidige BRT- eller letbaneløsninger.
Derudover er der ambitioner om, at 50 millioner kroner om året fra 2027 skal sikre flere busser og dermed en højere frekvens. Med budgetforliget for 2025 har Aarhus Kommune i første omgang fundet 8 mio. kr., som skal bruges på udvidelserne på A-buslinjerne (nævnt under punkt 3). De resterende midler skal findes i de kommende budgetforhandlinger.
Ud over det geninvesterer politikerne de penge, som spares på køretid, når busserne kan komme hurtigere frem. Og så vil bustrafikken i Aarhus få en helt ny budgetmodel, hvor der automatisk følger flere penge med til drift, når befolkningen vokser.
5. Mobilitetshubs skal gøre det nemmere at skifte (2025-2027 og 2028-2030)
Det skal være mere attraktivt for pendlere til og fra Aarhus at parkere bilen og stige på cykel, letbane eller bus. Derfor vil Aarhus Kommune etablere flere mobilitetshubs i stil med det nuværende parker & rejs-anlæg ved Klokhøjen i Lisbjerg.
I første omgang skal kommunen i dialog med private grundejere om mulighederne for anlæg ved Anelystvej i Tilst, Skanderborgvej og Grenåvej. Aftalen peger på, at anlæggene skal ligge i sammenhæng med butikker og gode muligheder for at lade bilen op.
I 2025-2026 vil Aarhus Kommune – i samarbejde med Midttrafik – undersøge, hvilken effekt det har at tilbyde gratis kollektiv trafik i myldretiden for de pendlere, der parkerer bilen. Forsøget vil gælde for Klokhøjen samt de nye anlæg ved Anelystvej og Skanderborgvej.
