Ny station, ny regionalbane og midler til etape 2
Infrastrukturforliget på Christiansborg indeholder flere tiltag, som skal fremtidssikre den kollektive trafik i Midt- og Østjylland. Projekterne er i tråd med Letbanesamarbejdets visioner for den højklassede trafik – og det vækker glæde hos både formand og næstformand i Letbanerådet.
Ny togstrækning mellem Silkeborg-Aarhus
Ny Brabrand Station
Midler til etape 2
Status på etape 2
Der er ved at blive foretaget en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af etape 2. VVM-undersøgelsen forventes at være afsluttet medio 2022.
- Lisbjerg-Hinnerup: Her er planlægningsarbejdet godt i gang, og der koordineres desuden med Vejdirektoratet, som i infrastrukturforliget har fået grønt lys til en udvidelse af E45, som en kommende letbane skal krydse. Der er dog endnu ikke afsat statslig medfinansiering til strækningen mellem Lisbjerg og Hinnerup.
- Spanien i Aarhus C-Brabrand: Denne strækning vil blive forbundet med den kommende station i Brabrand, men de nærmere omstændinger omkring letbane eller BRT skal belyses i VVM-undersøgelsen.
- Aarhus H-Aarhus Ø: Der afventes en endelig politisk stillingtagen til, hvordan der skal arbejdes videre med denne etape, da der er væsentlige udfordringer omkring trafikken i krydset ved Nørreport.
- Ringvejen i Aarhus: I visionen Samspil 2030 er ønsket en højklasset busløsning (BRT) på Ringvejen i Aarhus. Aarhus Kommune har selv afsat 55 procent til finansieringen, men projektet indgår ikke i den statslige infrastrukturplan. Derfor er der ikke opnået en fuld finansiering af projektet endnu.