I Odense er en storstilet transformation i gang, hvor en kommende letbanestrækning fra begyndelsen har været tænkt ind som rygrad i byudviklingen. Byggeriet gik i gang i 2015, og forventningen er, at letbanen begynder at køre fra maj 2022.

Den 14,5 kilometer lange strækning forbinder – ligesom i Aarhus – vigtige knudepunkter i Odense. Det gælder især bymidten og Odense Banegård Center, der forbindes med Syddansk Universitet og Nyt Odense Universitetshospital. For at aflaste biltrafikken etableres der et park and ride-anlæg ved Højstrup i byens vestlige del og ved motorvejen i byens sydlige del, hvor man kan parkere sin bil og tage letbanen ind til blandt andet Nyt OUH, Syddansk Universitet og bymidten.

Forventningen er, at omkring 60.000 mennesker dagligt skal bevæge sig ind og ud af campusområdet, hvor både universitetet og Nyt OUH ligger.

– Odense Byråds ønske var fra start et infrastrukturprojekt, som tilbyder et effektivt og bæredygtigt alternativ til biltrafik. Her kan en letbane noget særligt, da den flytter mange mennesker effektivt, komfortabelt og på el, siger Bo Jessen, chefkonsulent i Odense Kommune.

Der forventes cirka 35.500 passagerer på en hverdag og cirka 10-11 millioner passagerer om året efter en indkøringsperiode og åbningen af Nyt OUH.

Omlægningen af Thomas B. Thriges Gade er formentlig det tydeligste eksempel på transformationen af Odense. Det var tidligere en trafikeret, firesporet vej fra 1960erne. I 2014 blev vejen lukket, og nu er der bygget en ny grøn og levende bydel med boliger, butikker, restauranter, cafeer, hotel, kultur, nye pladser og små parker, hvor letbanen er tænkt ind i den fysiske arkitektur – og hvor fortovet for eksempel er integreret som en del af stationen. 

– Vores erfaring fra udviklingen af Thomas B. Thriges Gade er at tænke både letbane og byudvikling samtidig frem for først det ene og derefter det andet. Det handler ikke blot om at få det tekniske på plads, men om at spørge sig selv, hvilken by ønsker vi fremover? Både i forhold til tilbuddet af offentlige transportmidler og byens udseende, lyder det fra Bo Jessen. 

– En metro er gemt under jorden, og en bus kører på vejen, men med en letbane forandrer vi byrummet. Og selvom de fleste omkostninger er bundet under jorden i noget, man ikke kan se, så er det måske især kvaliteten af byrummene over jorden, som folk vurderer letbaneprojektet på. Derfor har vi lagt vægt på at skabe flotte byrum, der giver værdi for borgerne i Odense, fortsætter han. 

Af samme grund er Odense Letbane bygget ud fra en designguide, der både tager udgangspunkt i Odenses særlige kvaliteter og tilføjer nye, ligesom Odense Byråd har valgt at prioritere ekstra tilkøb til letbaneprojektet. Til sammen har det haft til formål blandt andet at sikre flotte stationer, pladser og byrum og grønne kvaliteter. 

– Odense Kommune har en vision om at blive Danmarks grønneste storby. Ved letbanen kommer det blandt andet til udtryk ved et grønt trace mellem letbaneskinnerne, et nyplantet stationstræ ved hvert standsningssted samt plantning af to træer for hvert træ, letbanen har været nødsaget til at fælde i forbindelse med anlægsarbejdet, siger Bo Jessen.

Allerede da første etape af letbanen i Odense blev vedtaget, principbesluttede byrådet også en etape 2. Den er dog ikke politisk vedtaget, men i 2021 blev der lavet en udredningsrapport, der er en del af grundlaget for beslutningen. 

I det statslige infrastrukturforlig fra sommeren 2021 blev der også afsat et tilskud til, at Odense Kommune kan etablere den nordlige del af etape 2, som kører fra bymidten og gennem Vollsmose til Seden. Som udgangspunkt skal byrådet i efteråret 2022 tage stilling til, hvorvidt de ønsker at realisere den nordlige strækning. 

– Ligesom med Gellerup i Aarhus er der en massiv udvikling undervejs i Vollsmose, hvor området blandt andet skal løftes via nye investeringer, ved at åbne området op og gennem et bymæssigt løft. Det kan letbanen bidrage til, siger Bo Jessen.