Konference: Sådan kan trafikknudepunkter lette den østjyske trafik
Hvis flere skal lade bilen stå og i stedet bruge andre transportformer i Østjylland, kan de såkaldte mobilitetshubs være en del af løsningen. På en stor konference i september diskuterede eksperter og beslutningstagere mulighederne for at skabe flere knudepunkter.
Det er næppe alle, der har helt styr på, hvad en mobilitetshub er. På dansk er trafikknudepunkt måske det ord, der kommer tættest på, men hvis du på den baggrund forestiller dig en ”banegård” eller ”busstation”, så tager du faktisk også fejl. Mobilitetshubs er meget mere end det, som tilhørerne kunne forvisse sig om under en nyligt afholdt konference om emnet. Den fandt sted 13. september 2024 med Midttrafik som arrangør.
– Mobilitetshubs kommer i mange former og størrelser alt afhængig af placering og det kollektive trafiktilbud. I letbanesammenhæng er der for eksempel stor forskel på Banegårdspladsen i Aarhus og letbanestoppet i Hornslet, siger Lars Berg, der både er formand for Letbanesamarbejdets styregruppe og direktør for Midttrafik.
Kort fortalt er mobilitetshubs de knudepunkter, der gør det nemt og attraktivt at skifte imellem transportformer. Det kunne være at stille bilen og skifte til letbane, bus eller tage cyklen.
Knap 90 deltagere lyttede med på konferencens seks faglige oplæg og en efterfølgende paneldebat om mobilitetshubs i Region Midtjylland. Deltagerne på konferencen var kommunale, regionale og nationale politikere, beslutningstagere, branchefolk og repræsentanter fra interesseorganisationer.
Hvad er mobilitetshubs?
- En mobilitetshub er et knudepunkt, der samler forskellige transportformer på ét sted, for eksempel busser, tog, letbaner, cykler, delebiler og flextrafik.
- Formålet med mobilitetshubs er at gøre det nemmere og mere attraktivt at skifte mellem forskellige transportformer.
- Mobilitetshubs skal være brugervenlige og kan tilbyde informationstavler, cykelparkering, venteområder og god belysning.
- Placeringen af en mobilitetshub er afgørende for succesen. De skal helst placeres i tætbefolkede områder, nær erhvervsområder og med gode forbindelser til oplandet
Når de mange deltagere ville afsætte en hel dag til et emne som mobilitetshubs, skyldes det, at løsningen har potentialet til at forbedre oplevelsen af den kollektive trafik markant og samtidig skabe bedre sammenhæng mellem forskellige transportformer. Og der er behov for en ny tilgang. Af samme grund er mobilitetshubs en af de løsninger, som Ekspertudvalget om kollektiv mobilitet i hele Danmark peger på i deres første rapport.
Som Lise Bjørg Pedersen, der er fagleder for kollektiv transport og cykling i DI, understregede, så har hele 38 procent af danske familier ikke en bil, mens 7 ud af 10 virksomheder er afhængige af medarbejdernes adgang til kollektiv transport. I en tid med kamp om arbejdskraften er det afgørende at sikre transportmuligheder uden bil.
Planer om hubs i Odder, Rønde og Holstebro…
Både Region Midtjylland og Aarhus Kommune er godt på vej med mobilitetshubs. Midttrafiks planchef, Henrik Juul Vestergaard, gav på konferencen en status på tre visionsoplæg for mobilitetshubs i henholdsvis Rønde, Holstebro og Odder. Sidstnævnte visionsoplæg har vi tidligere beskrevet i artiklen her.
De tre projekter bekræfter, at mobilitetshubs kan se ud på forskellige måder.
- I Rønde handler oplægget både om at skabe et godt mødested i byen, en grøn port til både natur og storby og den sammenhængende rejse til og fra byen.
- I Holstebro skal hubben være et mødested for generationer, et ankerpunkt i byen og et knudepunkt, der samler busser, tog, cykler med mere.
- Visionen i Odder er ikke bare en, men to forskellige hubs. En tæt på stationen, der inddrager bus, letbane, cykler og udnytter stationens tætte beliggenhed på butikker og byliv, mens en anden hub fungerer som såkaldt parker og rejs.
… og også planer i Aarhus Kommune
Netop parkér og rejs-anlæg spiller også en central rolle i Aarhus Kommunes grønne mobilitetsplan:
– De planlagte parkér og rejs-anlæg giver et stort potentiale for at øge antallet af kombinationsrejser med bil og kollektiv trafik for udenbys borgere, der skal ind til Aarhus midtby – ifølge Aarhus Kommune ligger det kun på 1 procent i dag. Det skal vi i fællesskab have højnet - til gavn for alle, der bruger Aarhus midtby, siger Lars Berg, direktør for Midttrafik.
Ifølge planen skal der gradvist frem mod 2030 etableres flere mobilitetshubs med parkér og rejs-faciliteter i stil med anlægget ved Klokhøjen i Lisbjerg for at gøre det mere attraktivt for pendlere til og fra Aarhus at parkere bilen og stige på cykel, letbane eller bus.
Som et første skridt går kommunen i dialog med private grundejere om mulighederne for anlæg ved Anelystvej i Tilst, Skanderborgvej og Grenåvej.
Fra 2025-2026 vil kommunen i samarbejde med Midttrafik desuden undersøge, hvilken effekt det har at tilbyde gratis kollektiv trafik i myldretiden for de pendlere, der parkerer bilen. Forsøget vil gælde for Klokhøjen samt de nye anlæg ved Anelystvej og Skanderborgvej.
– Mulige placeringer for mobilitetshubs vil være en naturlig videreudvikling af Letbanesamarbejdets visionsoplæg, Samspil 2030, siger Lars Berg.
Parcelhuskvarterer kan føre til øget biltrafik
Kommuner kan utilsigtet modarbejde ambitionerne om mere kollektiv transport. Det forklarede byudvikler Ellen Højgaard Jensen, ekstern lektor og medlem af ekspertudvalget for national arkitekturpolitik, i sit oplæg på konferencen. Hun understregede, at tættere byer gør det lettere at etablere effektive kollektive trafikløsninger, mens biltrafikken stiger, når nye parcelhuskvarterer og erhvervsområder planlægges uden at indtænke den kollektive trafik.
Kommunerne har dog stærke redskaber, som kan fremme kollektiv trafik, for eksempel ved at prioritere byfortætning.
På konferencen blev der desuden præsenteret eksempler fra Belgien, hvor man analyserer mobilitetshubs ud fra fem kriterier: mobilitetstilbud, services, orientering, rumlig indpasning og udvikling. Ifølge Ditte Bendix Lanng fra Niras kan attraktive mobilitetshubs gøre skift mellem transportformer mere attraktivt for brugerne.
