Djurslands ’port’ til Aarhus skal fornyes
Samtidig med at Rønde står over for flere udviklingsprojekter, har Midttrafik udarbejdet et idékatalog, der skal styrke Rønde som en såkaldt mobilitetshub. Idéerne tager sine spæde skridt i forbindelse med overvejelserne om den kommende byudvikling af Røndes hovedgade.
Rønde som mobilitetshub
Arbejdet begynder i 2023
Hvad er en mobilitetshub?
- Formålet med en mobilitetshub er at gøre det nemt for de rejsende at kombinere den kollektive trafik med andre transportformer, fordi det hele er samlet ét sted. Der kan også være tilknyttet andre transportmidler som eksempelvis delebiler, -cykler og -løbehjul.
- Udover at være et trafikalt knudepunkt er en mobilitetshub også et mødested, hvor der kan være forskellige servicetilbud, eksempelvis cykelværksted, pakkeboks, cafe/kaffevogn, kiosk, detailhandel og lignende. Men det kan også være andre elementer, der understøtter det lokale fællesskab, eksempelvis fitness, legeplads, sanseoplevelser og lignende.
- Designet af en mobilitetshub har flere genkendelige elementer 1) pausezone 2) skiftezone 3) parkeringszone 4) informationszone. Derudover flettes en række elementer ind, som er særegent for den enkelte by og dets identitet.
-
Udvikling af busterminalen i Rønde til en mobilitetshub har afsæt i Djurs Mobilitetsstrategi, hvori Rønde er udpeget som en af syv knudepunktsbyer på Djursland. Bag Djurs Mobilitetsstrategi står Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune, Midttrafik og Region Midtjylland. Formålet er at skabe en fælles vision for, hvordan Djursland kan hænge bedre sammen, også ift. den kollektive infrastruktur på Djursland.