Tidsgyldighed og aldersgrænser

headline here
Aldersgrænser

Aldersgrænser:

  • Børn under 16 år kører til børnepris
  • Kunder på 16-66 år kører til voksenpris
  • Kunder på 67 år og derover samt modtagere af social pension kører til pensionistpris

Voksne og pensionister kan gratis tage to børn (under 12 år) med på rejsen.

Et betalende barn kan gratis tage ét barn (under 12 år) med på rejsen.

Børn, der rejser gratis sammen med en betalende, skal stå af og på bussen, Letbanen eller Midtjyske Jernbaner på samme tid som den betalende.

Børn og pensionister skal kunne fremvise dokumentation for deres fødselsdag, for at kunne rejse til henholdsvis børne- og pensionistpriser.

Opdateret 15. marts 2022

headline here
Dokumentation af alder

Du skal kunne fremvise dokumentation for din alder, fx sundhedskort, kørekort, id-kort eller lignende, hvis personalet spørger efter det. Hvis du ikke kan dokumentere din alder, og salgspersonalet er i tvivl om, hvor gammel du er, har salgspersonalet ret til at udstede billetter/kort til voksenpris og chaufføren har ret til at bede dig købe til voksenpris.

Hvis du modtager social pension (dansk), skal du medbringe dokumentation, når du rejser. Dokumentationen må maks. være ét år gammel og kan være én af følgende:

  • Seneste udbetalingsbrev (udsendes årligt)
  • Seneste udbetalingsmeddelelse (udsendes månedligt)
  • Udfyldt blanket fra kommunen, hvoraf navn, CPR-nummer og kommunens stempel fremgår
  • DSB Legitimationskort

Opdateret 15. marts 2022

headline here
Tidsgyldighed

Du kan køre på din billet eller dit kort, og skifte bus, Letbanen eller Midtjyske Jernbaner, inden for den tid og det antal zoner, der står på billetten eller kortet. Tidsgyldigheden er beregnet ud fra antallet af zoner. 

Antal zoner Gyldighed
1-2 1 time
3 1 time og 15 min.
4 1 time og 30 min.
5 1 time og 45 min.
6 1 time og 55 min.
7 2 timer og 5 min.
8 2 timer og 15 min.

Hvis du rejser længere end 8 zoner øges gyldigheden med 10 min. for hver zone.

Tidsgyldigheden fremgår af billetten eller kortet.

Du kan forlænge tidsgyldigheden på billetter og kort ved at købe en tillægsbillet

Hvis du fx tilkøber 1 zone til et 3-zoners kort, kan du rejse i 4 zoner samlet set i ét takstområde i 1 time og 30 min. I forbindelse med tilkøb beregnes tidsgyldigheden fra den tidligste angivne tid på billetten eller kortet og i forhold til det samlede antal zoner. Det vil sige, hvis der står kl. 13.00 på billetten eller kortet, men der står kl. 13.15 på tillægsbilletten, og du rejser i 4 zoner, så kan du rejse indtil kl. 14.30.

Du skal påbegynde din sidste rejse, inden tidsgyldigheden udløber. *) Du kan frit skifte mellem bus, Letbanen eller Midtjyske Jernbaner på samme tur og rute inden for zone- og tidsgyldigheden. Påstigningstidspunktet beregnes fra den planmæssige afgangstid. Det vil sige, at du kan påbegynde din rejse på samme billet eller kort, selvom bussen, Letbanen eller Midtjyske Jernbaner er forsinket, hvis den planmæssige afgangstid er inden for tidsgyldigheden.

* Ved rejser på Rejsekort, skal du afslutte rejsen (checke ud), inden tidsgyldigheden udløber. Ved overskridelse betales for det zoneantal, den samlede rejsetid svarer til. Fx 2 zoners rejse afsluttes efter 1 time og 10 min, hvorfor der betales for 3 zoner.

Særligt for Aarhus Kommune

Rejser du i Aarhus Kommune (zone 301-313), gælder følgende: 

  • Køber du en enkeltbillet eller bruger et klip i Midttrafik app er tidsgyldigheden 2 timer og 15 minutter (2 timers tidsgyldighed + 15 minutter, fordi billetten skal købes, inden du stiger på bus eller letbane). Du skal have afsluttet din rejse, før tidsgyldigheden udløber. Udløber din billet kl. 10.00, skal du være steget af senest kl. 10.00.
  • Køber du din billet i en blå regional bus, i Rejsebillet, i en Rejsekort-billetautomat på en letbaneperron eller i en billetautomat på en togstation, gælder de regionale regler for tidsgyldighed. Det betyder blandt andet, at tidsgyldigheden er afhængig af antal købte zoner. Du skal påbegynde din sidste rejse, inden det tidspunkt din billet udløber (udløbstidspunktet står på billetten).

Opdateret 7. december 2023