Du kan gratis tage en barnevogn, klapvogn eller rollator med i bussen, Letbanen eller Midtjyske Jernbaner, hvis der er plads til det, og ind- og udstigning ikke generes.
Barnevogne mv. medbringes på eget ansvar. Vognen skal stå med låste hjul, og det anbefales at fastspænde vognen med de remme, der er monteret i bussen eller Letbanen til dette formål. Barnet kan være i barnevognen under kørslen, hvis det er fastspændt. I denne situation skal du blive ved vognen af sikkerhedsmæssige hensyn.
Barnevogne, klapvogne og rollatorer må kun medbringes, når de bruges til persontransport. Der må ikke sidde flere børn i vognen, end den er beregnet til.
Der er typisk plads til højst to barnevogne, 2 cykler eller én kørestol pr. bus. Chaufføren kan afvise at tage en barnevogn, klapvogn eller rollator med, hvis der er begrænsede pladsforhold. Chaufførens vurdering er gældende. Pladsen bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet. Er pladsen optaget, bliver du nødt til at vente på næste bus eller tog.
Ønsker du at medbringe en barnevogn, klapvogn eller rollator, skal du selv kunne løfte den op i bussen. Chaufføren har ikke mulighed for at hjælpe dig.
I Letbanen skal barnevogn, klapvogn og rollator placeres i de afmærkede flexarealer. Flexarealet bliver delt med barnevogne, kørestole og lignende efter først-til-mølle-princippet. Er pladsen optaget, bliver du nødt til at vente på næste letbanetog.
Se eventuelt afsnittet om kørestole
Opdateret februar 2021