Køb af rejsehjemmel via Midttrafiks webshop: Oplysninger om vores specifikke behandlinger af dine persondata
Senest opdateret 4. marts 2022.
Læs mere om dine rettigheder i den generelle privatlivspolitik: https://www.midttrafik.dk/kundeservice/privatlivspolitik/ | Uddybning |
---|---|
Hvornår og hvordan indhenter vi dine oplysninger? | Når du køber rejsehjemmel på webshop.midttrafik.dk, afgiver du selv dine oplysninger til os, som vi behandler for at kunne administrere dig som kunde. Desuden registrerer vi din IP-adresse ved køb. |
Hvilke typer af oplysninger behandler vi om dig? | I forbindelse med din brug af webshoppen indsamler og behandler Midttrafik oplysninger, der vedrører dit navn, legitimationsoplysninger i form af fx første eller sidste fire cifre i betalingskort, kørekort, asylansøger i DK, rejsekort, sundhedskort eller pas, e-mail, IP-adresse, betalingsoplysninger, leveringsadresse ved køb af pensionistkort, lokationsdata, rejsehistorik i form af registrering af din egen angivelse af på hvilket stoppested og på hvilket tidspunkt, din rejse forventes at starte og slutte. |
Hvad bruger vi oplysningerne til? | De indsamlede oplysninger behandles som led i Midttrafiks offentlige myndighedsudøvelse for at sikre varetagelsen af Midttrafiks transportopgaver i forbindelse med salg af rejsehjemmel, samt for at Midttrafik kan yde den bedst mulige service som trafikselskab, udstede kvitteringer, identificere kunderne i forbindelse med supportsager samt opkræve betaling. Der foretages overvågning af transaktioner med henblik på at opdage og forhindre fejl og misbrug. Oplysningerne behandles desuden for at overholde Midttrafiks retlige forpligtelser. |
Hvad er retsgrundlaget? | Behandlingen er omfattet af databeskyttelsesforordningen, herunder databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, samt databeskyttelsesforordningens artikel 5. |
Er der andre modtagere af dine oplysninger? | Modtagere af oplysninger kan være andre offentlige myndigheder, fx politimyndigheden ved anmeldelse af fraud eller lignende, samt Midttrafiks valgte betalingsløsning. |
Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger? | Vi opbevarer dine oplysninger så længe det er nødvendigt til de formål der er beskrevet og for at opfylde vores journaliseringspligt og bogføringspligt. |
Læs mere om Midttrafiks formål med denne behandling, dine rettigheder som registreret og muligheden for at kontakte Midttrafiks DPO i vores generelle privatlivspolitik.