| Hvornår og hvordan indhenter vi dine oplysninger? |
Midttrafik indhenter dine oplysninger, når du udfører chaufføropgaver som led i din ansættelse hos en vognmand, der indgår i et kontraktforhold med Midttrafik. Dine oplysninger indhentes desuden, når den vognmand du er ansat hos, indberetter eller følger op på hændelser, som du er involveret i, men også når enten du eller vognmand er i skriftlig eller telefonisk kontakt med Midttrafik. |
| Hvilke typer af oplysninger behandler vi om dig og hvad er vores retsgrundlag? |
Når du som chauffør betjener en Midttrafik kontraktvogn, indsamler og behandler Midttrafik oplysninger om din position via det flådestyringssystem, der er installeret i vognen. Behandlingen af positionsdata sker som led i Midttrafiks opgaver som offentligt trafikselskab og har hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
I forbindelse med opfølgning på kontrakter, hændelser og kundehenvendelser behandler Midttrafik desuden oplysninger om dit fulde navn og andre personoplysninger, der er relevante for den konkrete sag. Behandlingen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b.
Når du ringer til Midttrafik, kan vi i visse tilfælde optage telefonsamtalen. Hvis samtalen optages, vil du blive informeret om det, inden optagelsen begynder. Retsgrundlaget afhænger af formålet med optagelsen. I nogle tilfælde sker behandlingen på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. I andre tilfælde vil du blive bedt om at give samtykke til optagelsen. Behandlingen sker da på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, og, hvis samtalen indeholder følsomme personoplysninger, artikel 9, stk. 2, litra a.
Du vil inden en optagelse blive informeret om, hvilket retsgrundlag der gælder. Du kan læse mere om behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse med optagelse af telefonsamtaler i Midttrafiks privatlivspolitik for optagelse af telefonsamtaler i Flextrafik, Trafikstyring.
|
| Hvad bruger vi oplysningerne til? |
Formålet med behandlingen af dine oplysninger er at sikre en stabil Flextrafik-drift samt at følge op på kontrakt, hændelser og kundehenvendelser. Ringer du til os, vil vi i nogle tilfælde optage samtalen til brug for dokumentation i eventuelle tvister. Giver du samtykke hertil, vil optagelserne også kunne bruges i forbindelse med uddannelse af vores medarbejdere. |
|
|
| Er der andre modtagere af dine oplysninger? |
I forbindelse med hændelser, videregiver vi i visse tilfælde dine oplysninger til relevante myndigheder. Midttrafik anvender databehandlere som hjælper os med forskellige opgaver i forbindelse med flextrafik. Vores vigtigste databehandler er FlexDanmark som er ejet af de danske trafikselskaber. FlexDanmark driver og udvikler de IT-systemer der understøtter flextrafik i hele landet. Databehandlere er underlagt skriftlig databehandleraftale og må kun handle efter vores instruks. |
| Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger? |
Vi opbevarer personoplysninger så længe det er nødvendigt til de formål, der er nævnt. Korrespondancer og dokumenter opbevares i vores journalsystemer indtil disse ikke længere har retlig betydning for Midttrafik, og som minimum indtil de er afleveret til Rigsarkivet efter reglerne i arkivloven. Oplysninger om dine ture, afregning mv. opbevares i løbende år + 3 år, fordi vi har pligt til at opbevare bogføringsmateriale. GPS-positioner opbevares i løbende år + 2 år.
Hvis du har givet samtykke til, at vi optager telefonsamtalen, når du ringer til Flextrafik, Bestillingsmodtagelse, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os direkte pr. telefon. Du kan også under samtalen fortryde dit samtykke og forlange, at samtalen slettes. Optagede telefonsamtaler opbevares i op til 90 dage. Læs mere om vores opbevaring af telefonsamtaler som optages når du ringer til Flextrafik, Trafikstyring ifm. bl.a. udeblivelser eller forsinkelser i Midttrafiks privatlivspolitik for optagelse af telefonsamtaler i Flextrafik, Trafikstyring. |