Behandling af oplysninger om repræsentantskabsmedlemmer/bestyrelsesmedlemmer: Oplysninger om vores specifikke behandlinger af dine persondata
Læs mere om dine rettigheder i den generelle privatlivspolitik: https://www.midttrafik.dk/kundeservice/privatlivspolitik/ | Uddybning |
---|---|
Hvornår og hvordan indhenter vi dine oplysninger? | Når du bliver valgt ind som repræsentantskabsmedlem/bestyrelsesmedlem hos Midttrafik, modtager Midttrafik dine almindelige oplysninger såsom navn og kontaktoplysninger fra regionen eller den kommune du er tilknyttet. Dit CPR-nummer afgiver du selv til Midttrafik via et fysisk skema på det første møde. |
Hvilke typer af oplysninger behandler vi om dig? | Vi behandler dit navn, adresse, arbejdsmail, arbejdstelefonnummer, arbejdsplads, titel og CPR-nummer. |
Hvad bruger vi oplysningerne til? | Midttrafik bruger almindelige oplysninger ifm. administration af repræsentantskabs- og bestyrelsesmøder, herunder til indkaldelse, dagsordener og referater. Vi bruger oplysninger om CPR-nummer til at udbetale honorar og kørselsgodtgørelse til din Nemkonto i forbindelse med dit virke som repræsentantskabsmedlem/bestyrelsesmedlem hos Midttrafik. |
Hvad er retsgrundlaget? | Behandlingen er omfattet af databeskyttelsesforordningen, herunder databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e. For så vidt angår Midttrafiks behandling af kunders CPR-numre, sker det med hjemmel i databeskyttelseslovens § 11, stk. 1. |
Er der andre modtagere af dine oplysninger? | Nej. |
Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger? | Vi opbevarer dine oplysninger så længe det er nødvendigt til de formål der er beskrevet. |
Læs mere om Midttrafiks formål med denne behandling, dine rettigheder som registreret og muligheden for at kontakte Midttrafiks DPO i vores generelle privatlivspolitik.