Ture under 100 km
Når du bestiller en tur
- Du skal bestille turen mindst to timer før, du skal afsted
- Når du bestiller, får du oplyst, hvad turen koster, og hvornår du bliver hentet
- Du kan bestille enkeltture op til 14 dage i forvejen
- Du må gerne bestille flere ture på én gang
- Du kan bestille faste ture for en længere periode
- Når du bestiller, får du besked om, hvornår du bliver hentet. Det er muligt at få en SMS med oplysning om tider og en opringning fra chaufføren inden ankomst.
Du har flere fordele, når du bestiller online eller i app
- Du får større fleksibilitet - du kan selv bestille og afbestille ture, når det passer dig bedst
- Du får en ordrebekræftelse på e-mail på din bestilte tur
- Du undgår ventetid i telefonen
- Du har mulighed for at tilmelde og betale med dit betalingskort i stedet for kontanter
Prisen for din tur er 4 kr. pr. km eller minimum 41 kr. pr. tur.*
Priserne reguleres hvert år pr. 1. januar.
* Fra 1. januar 2025 er prisen 5 kr. pr. km eller minimum 46 kr. pr. tur.
Når du er godkendt til handicapkørsel, skal du selv oprette dig som bruger på midttrafik.flextrafik.dk under ”Opret bruger”.
Når du vil oprette en bruger, skal du logge på med MitID og indtaste dine kontaktoplysninger, mailadresse, adgangskode og et mobilnummer, som du ønsker at logge ind med fremover.
Du modtager herefter en e-mail med et link til at bekræfte din bruger. Når du har klikket på linket i mailen, er du oprettet.
Du kan nu logge ind med brugernavn og adgangskode eller med MitID.
Når du har oprettet dig, kan du også bestille ture i Flextrafik app. Du kan downloade app’en i App Store eller Google Play.
Hvis du ikke har MitID
Hvis du ikke har MitID, kan vi hjælpe med at oprette dig som bruger. Ring til os på tlf. 87 40 83 00 (tast 1, derefter 2) på hverdage kl. 9.00 - 12.00.
For at vi kan oprette dig, skal vi bruge en e-mailadresse og et mobilnummer til modtagelse af SMS-kode.
Nu er du klar til at bestille en tur:
- Log ind med brugernavn
- Under ”Mine rejsemuligheder” vælger du ”Handicapkørsel”
- Indtast oplysninger om din næste tur og udfyld de fire trin i bestillingen (fra/til, tidspunkt, detaljer og godkend)
- Du modtager nu en kvittering pr. mail med information om afhentningstidspunkt og prisen på din tur
Du kan bestille ture på tlf. 87 40 83 00 (tast 1) alle ugens 7 dage kl. 8.00 - 16.00.
Når du bestiller, skal du oplyse:
- CPR-nummer eller kundenummer og evt. dit fulde navn
- Nøjagtig start- og slutadresse samt kommune
- Det tidspunkt du enten ønsker at blive hentet eller være fremme på
- Eventuelt hvad du skal køres til
- Antal gæster, visiteret medhjælp og hjælpemidler
- Om du medbringer bagage, autostol mv. Der er ikke autostole i bilerne
Notér selv de aftalte tidspunkter ned, samt det samlede antal ture, du har brugt.
Du kan bestille turen til den tid, du senest skal være fremme. Det er vigtigt, at du giver os besked, hvis du skal til en vigtig begivenhed med et fast starttidspunkt.
Du kan også bestille turen til den tid, du gerne vil afhentes. Her kan vi dog ikke love, hvornår du præcist er fremme på ankomstadressen. Du vil blive tilbudt et afhentningstidspunkt fra 15 min. før til 45 min. efter det ønskede tidspunkt.
Hvis du alligevel ikke skal afsted, skal du ringe og afbestille din tur på tlf. 87 40 83 00 (tast 4). Du kan ringe alle dage kl. 6.00 - 1.00. Du kan også afbestille din tur online eller i Flextrafik app. Du skal afbestille senest en time før det aftalte afhentningstidspunkt.
Afbestiller du ikke turen, vil dit turantal blive reduceret. Hvis du udebliver, og vi kører forgæves, bliver de øvrige ture den pågældende dag slettet.
Hvis du har bestilt plads til en gæst, der alligevel ikke skal med, skal du oplyse os om det. Så undgår du at betale for gæsten.
Priserne reguleres hvert år pr. 1. januar.
Når du bestiller pr. telefon, får du oplyst prisen på din tur. Du kan betale med VISA, MasterCard eller kontanter til chaufføren ved turens start. Hvis du ikke har penge med, vil turen ikke blive udført. Hvis du har brug for en kvittering, kan du bede chaufføren om det.
Når du bestiller online eller i Flextrafik app, kan du betale med dit tilknyttede Dankort, Visa Dankort, Visa Electron, Vpay, MasterCard, MaestroCard eller JCB.
Månedsfakturering
Du kan betale med månedsfakturering, uanset om du bestiller dine ture online, i Flextrafik app eller pr. telefon.
Når du bruger handicapkørsel, videregiver vi dit telefonnummer til chaufføren, for at chaufføren kan ringe til dig 5 min. før afhentning.
Chaufføren kan også bruge dit telefonnummer til at kontakte dig, hvis der er problemer med at finde dig på afhentningsadressen.