Særligt forløb for specialbørn
Vi har i samarbejde med Aarhus Kommune udviklet et særligt forløb for specialbørn i 4. - 9. klasse. Formålet er, at børnene lærer bussen og bussens funktioner så godt at kende, at de er trygge ved at rejse alene med kollektiv trafik.
Dagen er bygget op på samme måde som til 0. til 1. klasse, men indholdet er målrettet med henblik på, at børnene rejser alene med bussen. Chaufføren har samme rolle, men det er personale fra kommunens PPR eller lærere/pædagoger fra skolen, der varetager undervisningen.
Forløbet kan suppleres med et besøg af en kontrollør, der fortæller om sit arbejde og viser, hvad der sker ved en billetkontrol.
Vi har udviklet et materiale målrettet skoler i Aarhus Kommune. Er der interesse fra andre kommuner, kan vi tilpasse materialet.
Skriv til brc@midttrafik.dk hvis I er interesseret i at høre mere om et forløb for specialbørn.