Køreplan for dagen
Børn og lærer mødes med bus og chauffør på aftalt tid og sted.
Tidsplan:
- del: Udenfor bussen, ca. 20 min. (Husk passende overtøj)
- del: Inde i bussen, ca. 20 min inkl. køretur
- del: Afslutning, ca. 5 min.
Se bussen
Chaufføren viser bussen frem. Børnene får lov til at se motoren og andre steder, man normalt ikke har mulighed for at se.
Gør dig synlig
Chaufføren forbereder børnene på, at de skal med bussen. Det er vigtigt, at de viser chaufføren, at de skal med, når de står ved stoppestedet.
Hvad er en billet?
Chauffør fortæller om to billettyper: et rejsekort eller en app på telefonen.
Vente på bussen (opgave til lærer)
Lærer går med børnene til det nærmeste stoppested og informerer omkring, hvordan man står ved stoppestedet: stå på række, hold afstand til kantstenen etc. Hvis der ikke er et egnet stoppested tæt på, leger I bare, at I står ved et rigtigt stoppested. Brug en kegle, et træ eller lignende til at markere ”stoppestedet”.
Find en plads i bussen
Børnene skal gå stille og roligt ind i bussen og finde en ledig plads. De skal rykke ind og give plads til en anden ved siden af.
Adfærd i bus
Chaufføren snakker med børnene om den rigtige adfærd i bussen ved at stille spørgsmål.
Køre med bus
Bussen kører en lille tur med klassen og tilbage til skolen. Cirka 15 min.
Stig rigtigt ud af bussen
Chaufføren siger til over højtaleren, når bussen nærmer sig skolen igen og det er tid til at trykke på stopknappen. Alle børn trykker stop og ser skiltet lyse.
De, der har valgt rejsekortet, tjekker ud med hånden på tjek-ud standeren.
Børnene går pænt ud af bussen og bliver på fortovet, til bussen er kørt. Gå aldrig bagom bussen.
Tak for i dag
Chaufføren uddeler reflekser.
Skolen vælger selv, hvornår de uddeler diplom, forældrebrev og opgaver til børnene.
Skolens personale har ansvaret for børnenes sikkerhed under hele besøget.