Strategisk temadrøftelse: stoppesteder og fremkommelighed

Kundens rejse starter ved stoppestedet, som samtidig er en synliggørelse af den kollektive trafik i bybilledet. Midttrafik ønsker at arbejde for at løfte kvaliteten af stoppestederne i Region Midtjylland.

Rettidighed er et af de vigtigste parametre for kundernes tilfredshed. Midttrafik ønsker at iværksætte fremkommelighedstiltag, der sikrer hurtigere og mere regelmæssig drift til gavn for kunderne og driftsøkonomien.

Begge temaer kræver økonomiske og politiske prioriteringer, der rækker ud over Midttrafiks råderum.

COVID-19 har udfordret arbejdsprocessen med Midttrafiks strategiplan for 2021-2024. Planen var at kickstarte arbejdet med en strategidag med fysisk fremmøde. I stedet bliver de fem temaer, der indgår i strategiplanen, drøftet løbende på Midttrafiks virtuelle bestyrelsesmøder. De fem temaer omhandler digitalisering, grøn omstilling, fremkommelighed, publikumsfaciliteter og ny normal. Midttrafiks bestyrelse forventer at afholde strategidagen efter sommerferien.

De første temadrøftelser handler om stoppesteder/publikumsfaciliteter og fremkommelighed.

Kundens rejse starter ved stoppestedet. Midttrafik ønsker at give kunderne en god modtagelse i form af faciliteter, der skaber tryghed, tilgængelighed, komfort og bekvemmelighed. Overskrifter der er beskrevet nærmere i den stoppestedsmanual, som Midttrafik udgav sidste år. Stoppestedsmanualen er et værktøj i dialogen med kommuner og region om at skabe bedre kundeoplevelser.

Stoppestedet har også betydning for den kollektive trafiks omdømme. Stoppestedet er synligt i bybilledet og har indflydelse på andre trafikanters opfattelse af kollektiv trafik.

Kommunerne har ansvaret for opførelse, udvikling og vedligehold af stoppesteder. Trods øget fokus de senere år, er der fortsat stor forskel på stoppestedernes fremtoning i Midttrafiks område. Både mellem kommuner, internt i kommuner og mellem by og land. Forskellige designguides og vedligeholdelsesnormer giver et noget broget udtryk af den kollektive trafik, som Midttrafik repræsenterer.

Ved en gennemgang af de midtjyske stoppesteder, tegner der sig følgende udfordringer:

• Vedligehold
  Udfordringer i forhold til om kommunerne overholder deres forpligtelse til vedligehold og rengøring af stoppesteder.
  
  
• Kvalitet og fysisk fremtoning
  Der er meget store forskelle i kvalitet, udtryk og udstyr på stoppestederne. Det peger på behov for strategisk at arbejde med ensartethed i kommunikation, udtryk og udstyr.
  
  
• Uens informationsniveau
  Der er meget forskel på informationsniveau fra terminal til terminal og på tværs af kommunegrænser. Der bør være et minimumsinformationsniveau.
  
  
• Manglende og uens opmærksomhed, prioritering og finansiering af stoppestedsområdet.
  
  
• Ikke tydelig ansvarsdeling og opfølgning
  Manglende ansvar for området fra ansvarshavere og manglende virkemidler til at følge op.
  
  
• Behov for ensartet og tydelig skiltning
  Uens brug af skilte i forskellige formater vanskeliggør kommunikationen. Det gælder ikke mindst for de forskellige flex-produkter.
  
  
• Ikke klart samlet overblik over tilstand og kvalitet af stoppestederne i Midttrafiks område, som kan deles mellem kommuner og Midttrafik.

Midttrafik ønsker at arbejde for fælles retningslinjer og en overordnet designguide for hele Midttrafiks område. Målet er at skabe en mere ensartet høj kvalitet, der giver kunderne den samme gode modtagelse, uanset hvor i regionen de stiger på en bus. Digitaliseringen skal også ramme knudepunkter, terminaler og store stop i form af digital information som supplement eller erstatning for de fysiske informationsskilte.

Som rammerne er i dag, har Midttrafik ingen indflydelse på etablering og udvikling af stoppesteder. Midttrafiks bestyrelse har derfor drøftet mulige værktøjer til at styrke ejerskabet og prioritering af publikumsfaciliteter i de enkelte kommuner. Mulighed for at etablere stoppestedspuljer eller på anden måde ændre ansvaret for stoppesteder er, sammen med muligheden for at fastsætte fælles retningslinjer for design, ligeledes blevet drøftet på bestyrelsesmødet i marts.

Som resultat af drøftelserne besluttede bestyrelsen at afsætte en pulje til publikumsfaciliteter. Puljen giver Midttrafik mulighed for at igangsætte forbedringer af stoppestederne sammen med kommunerne, der skal bidrage med 50 % medfinansiering

Ustabil busdrift og forsinkelser er dårlige konkurrenceparametre i forhold til bilen i kampen om kunderne. Problemet med fremkommelighed i de større byer vokser. Det samme gør de samfundsøkonomiske konsekvenser.

Flere beregninger har påvist, at det koster samfundet store summer, når trafikken holder stille. Movia har som eksempel i en trængselsrapport fra 2018 beregnet, at samfundet årligt mister 2 mia. kr., når buspassagererne i hovedstadsområdet sidder fast i trafikken. Midttrafik har i 2019 opgjort faktiske udgifter til ekstra køretid på grund af trængsel til cirka 35 mio. kr. årligt i Aarhus Kommune. Problemet bider sig selv i halen. Når bussen mister kunder til bilen, kommer der flere biler og deraf mere trængsel på vejene.

Stort set alle Midttrafiks busser har realtids- og tælleudstyr, der giver Midttrafik et solidt datagrundlag for planlægning baseret på viden til gavn for både kunder og ejere. Det kan fx være levering af fremkommelighedsanalyser og positionsdata, som vejmyndighederne kan bruge til at lave busprioritering på trængselsramte strækninger, enten i form af busbaner eller signalprioritering. Med Trafikplan 2019-2022 har Midttrafik udviklet en fremgangsmåde til at behandle fremkommelighed i en by eller kommune, der bygger på kortlægning/diagnose, løsningsudvikling og implementering.

Kommuner og region er vigtige parter i arbejdet med at styrke fremkommeligheden. Midttrafik har værktøjer og metoder til rådgivning om bedre fremkommelighed, mens finansiering og den politiske beslutning ligger hos ejerne.

Midttrafik oplever, at der er flere forhold omkring kommunernes/vejmyndighedernes organisering, der udfordrer arbejdet og hindrer de gode løsninger:

• Kommunernes budgetter til kollektiv trafik og deres budgetter til vejanlæg hører ikke nødvendigvis hjemme i samme forvaltningsgren. Det kan betyde, at der er mindre fokus på fremkommelighedsinvesteringer, der kan reducere de driftsøkonomiske konsekvenser af stigende trængsel.
  
  
• Med den nuværende finansiering af bustrafikken vil det ud over den kommunale bustrafik ofte være regionens ruter, der får gavn af busprioriteringen. Regionen har fået lovgivningsmæssig mulighed for at investere i fremkommelighedstiltag, men der er til nu ikke præcedens for at benytte muligheden for regional finansiering eller delfinansiering af fremkommelighedsanlæg.
  
  
• Mindre isolerede projekter for busprioritering kan være vigtige, men vil ofte ikke kunne omsættes til reelle driftsbesparelser, men blot reducere et behov for senere udvidelse af køretiden, hvilket gør dem mindre synlige i prioriteringen.
  
  
• Der er kamp om vejarealerne i byerne mellem bil-, cykel-, fodgænger og kollektiv trafik samt ikke mindst parkering. Det kan derfor være hensigtsmæssigt med et overordnet greb i byplanlægningen, hvor der etableres korridorer med en klar prioritering af trafikarterne eksempelvis cykeltrafik eller kollektiv trafik.
  
  
• Selv en lille pulje i de kommunale anlægsbudgetter til busprioritering vil skærpe opmærksomheden på problemet og nødvendiggøre et mere systematisk arbejde med prioritering af en indsats. Oparbejdning af et prioriteret projektkatalog vil også være nyttigt.

På egen bane har Midttrafik indført digitale og kontaktløse billetteringsmuligheder, der blandt andet har den fordel, at ind- og udstigning af kunder er mere effektiv og dermed ikke forsinker bussens køreplan. Midttrafik live og Rejseplanen giver kunderne bedre mulighed for at vælge andre alternativer i tilfælde af store forsinkelser. Midttrafiks bestyrelse har derudover drøftet, hvordan Midttrafik kan bidrage til bedre fremkommelighed i de midtjyske byer. Midttrafik skal fortsat hjælpe kommunerne med rådgivning og med ansøgninger til kommende statslige puljer.