Vi har opdateret midttrafik.dk Du kan derfor opleve, at indholdet på siden ser lidt anderledes ud, eller at der er noget, der ikke fungerer helt, som det plejer.
Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du oplever problemer med indholdet.
Vi får rigtig mange tilbagemeldinger fra kunder, som er meget tilfredse med turene med Flextrafik.
Godt arbejde :-)
Placering i bilen
Her er en genopfriskning af placeringen i bilerne på de enkelte typer.
Husk altid at placere kunden på det bestilte sæde:
FOR = Forsæde i lille vogn BAG = Bagsæde i lille vogn HØJ = Alm. sæde i HØJ vogn KØRE = Kørestolsplads i en type 4, 5, 6, 7, 8 eller 9 vogn HØJKØ = Kørestolsplads i en type 5, 6, 7, 8 eller 9 vogn HØJFO = Forsæde i HØJ vogn SÆDE = Frit sæde i HØJ vogn
Placerer du fx en borger på forsædet i en lav vogn, selv om vedkommende ikke er visiteret til forsædet, skal du huske at gøre kunden opmærksom på, at der kan komme en anden, som er visiteret til forsædet - og som så skal have forsædet.
.SR betyder servicerejse
Det betyder, at der er lagt ekstra tid på til at følge patienten til afdelingen eller til at gå på afdelingen og hente patienten.
Præhospitalet får jævnligt henvendelser fra patienter og afdelinger, hvor patienten ikke er fulgt på afdelingen, selv om der er bestilt servicerejse. Da der er lagt ekstra tid til, betyder det også ekstra betaling, og derfor skal patienten følges til afdelingen.
Hvis der står, at en patient SKAL afleveres til personale/følges til afdeling, så skal du altid følge patienten, uanset om patienten vil det eller ej. Gå evt. bagved med lidt afstand.
Er der en patient, der ikke vil med op på afdelingen, skal du gå op på afdelingen og meddele, at patienten ikke ville med op, men fx ville gå i kiosken først og derefter selv komme på afdelingen. Det kan virke ulogisk, men så har du gjort det, der er bestilt og betalt for - og så kan afdelingen evt. vurdere, om servicerejser er nødvendige for den patient.
Hvis du er forsinket, så spring ikke over ved bare at aflevere i forhallen og køre videre. Ring i stedet til Driftscentret og oplys om forsinkelsen. Så tager Driftscentret stilling til, hvad du skal gøre.
Læs hele køreordren
Når du får en køreordre ud i bilen, er det vigtigt, at du læser hele køreordren igennem. Det er vigtigt, fordi der kan stå information om din tur, som kan hjælpe dig med at udføre dit arbejde. Ved at læse hele køreordren sikrer du også, at kunden får en god oplevelse, og du ikke bliver forsinket.
I køreordren kan der fx stå, at du skal have en transportstol med op til afdelingen på et sygehus, at et barn skal afleveres til en voksen, eller hvordan du finder frem til en adresse.
Oplysning om priser
Det er desværre ikke muligt for os at oplyse indkørte beløb på vognløb ved chaufførskift, da de beløb, vi kan se, på ingen måde er retvisende og derfor ikke brugbare til fx lønafregning. Du behøver derfor ikke at ringe ind for at få beløbet, da vi ikke oplyser det.
Privatrejser
Der skal kvitteres (trykkes for ny ordre) rettidigt for privatrejser som på øvrige køreordrer. Glemmer du at kvittere for en privatrejse, kan det betyde, at vognløbet låses og øvrige ture flyttes til andre vogne. Du vil som udgangspunkt ikke blive varslet om at vognen låses, og du skal kontakte din vognmand, hvis det sker, så vognmanden kan henvende sig til Driftscentret og få fjernet låsen fra vognløbet.