Flextrafik nyhedsbrev

Februar 2022 - Det nye RH Gødstrup

RH Gødstrup

Officiel adresse

Den nye adresse i Gødstrup træder i kraft 1. februar:

Regionshospitalet Gødstrup
Hospitalsparken 15 (hovedindgang)
7400 Herning

Link til dronetur over sygehuset

Flytning til RH Gødstrup

Det nye Regions Hospital Gødstrup er nu officielt i gang med indflytningen og afdelingerne fra sygehuset i Holstebro flyttes fra d. 31. januar til d. 13.februar. De indlagte patienter flyttes søndag d. 13. februar. Det sker med bl.a. ambulancer og enkelte Flextrafik-biler, der er lavet aftaler med. Sygehuset i Herning flyttes fra d. 7. marts til d. 20. marts, hvor de indlagte patienter flyttes d. 20. marts.

Officielt ibrugtagning

RH Gødstrup tages officielt i brug fra mandag d. 14. februar, hvor afdelinger, som tidligere lå i Holstebro, tager imod i Gødstrup.

Hvordan finder jeg vej?

Se film, der fortæller om opbygningen af sygehuset ift. navngivning og nummerering

Desuden er der lavet et interaktivt kort, hvor man kan bl.a. kan vælge Regionshospitalet i Gødstrup (nederst i listen). Her kan man søge en afdeling og få vist vej på kortet (kortet virker også på AUH Skejby).

Brug det interaktive kort

Der er pt ikke lavet en app til at finde vej.

Specialadresser

Alle afdelinger har en adresse til forhallen og en til afdelingen. Patienten scanner sit kort i forhallen eller ved afdeling. Den lange gang gennem sygehuset er Foyer (Trafikcenter).

Uden servicerejse:
f.eks. <RHG Dialyse
                  Forhal, venteområde Patientbefordring ved informationen,
                  Hospitalsparken 15

Som servicerejse:
F.EKS. <RHG DIALYSE.SR
                  Klinik for Dialyse, Benyt trafikcenter B0 til Plan 01 (B116),
                  Hospitalsparken 15, 7400 Herning

                   B116 = Fløj B, 1 = etage 1 og 16 = venterum 16

Kort over RH Gødstrup

Parkering ved hovedindgangen

Parkering ved hovedindgangen er forbeholdt Flextrafik og andre leverandører (Falck mv.), der skal levere til sygehuset. Almindelige patienter henvises til parkeringspladserne rundt om sygehuset.

For patienter uden servicerejse

Du kan hjælpe patienter uden servicerejse (følges til venteområde Patientbefordring ved informationen) ved at oplyse dem om følgende:

  • Når de ankommer til hospitalet, skal de skanne deres gule sundhedskort på en af ankomststanderne i foyeren ved hovedindgangen.
  • På skærmen står, om de skal blive i foyeren og gå til afdelingen senere, eller om de skal gå direkte til venteområdet ved den afdeling, de har en aftale hos. De får også en bon med informationerne.

Er patienten fortsat i tvivl, så henvis til informationen eller Røde Kors-frivillige

Spærring af p-pladser ved indgangen Gødstrup

I forbindelse med flytningen til Gødstrup vil der i følgende periode være en reduktion på 10 pladser ved Hovedindgangen i Gødstrup.

  • januar til og med 14. februar 2022
  • marts til og med 21 marts 2022

Reduktionen skyldes, at der vil være flyttebiler v. indgangen, som har inddraget disse pladser.

Det vurderes ikke at få den store effekt, da flyttebilerne er væk igen, når hospitalet er fuldt ibrugtaget.

Fejl i adresser og servicetid

Der er opmålt servicetider til alle afdelingers venteområder (servicerejser) og til venteområdet ved Hovedindgangen, fra p-pladserne foran hovedindgangen. Finder du fejl i specialadresserne, eller er du i tvivl, om der er givet tid nok til en servicerejse, så ring til Driftscentret eller send en mail til planet@midttrafik.dk, så vi kan få det rettet.