Flextrafik nyhedsbrev

Februar 2022

Hvornår skal du ringe 112?

Det gør du, når du vurderer, at det er påkrævet. Du behøver ikke kontakte Driftscentret først. Når du har haft kontakt med 112, skal du blive på adressen og evt. yde førstehjælp, indtil hjælpen er fremme. Hvis der er tid til at kontakte Driftcentret, før hjælpen når frem, kan du gøre det - oplys, at du har ringet 112, og hvad situationen er. Når du ringer, låser vi din bil, frem til du kontakter os igen og oplyser, at hjælpen er fremme, og om du er klar/hvor når du er klar til at køre videre. Driftscentret håndterer de kørsler, der ligger efter den adresse, du holder på.  

Vogne som kører i vogngrupper under centraler

Ring til Driftscentret når du får en tur, og fortæl hvor længe du kan køre (kaldet ”Sidste slut”). Så vi kan sikre, at du kan være tilbage i hjemzonen, på det tidspunkt du ønsker. Du skal være opmærksom på, at du skal ringe hver gang, du får et nyt vognløb (referencenummer), da systemet ikke husker den ”Sidste slut”, du evt. har opgivet ved det første vognløb, du har kørt på dagen.

Kører du elbil?

Giv besked i god tid til Driftscentret, hvis du har behov for opladning. Det kan være som pause, eller hvis du kører i en vogngruppe under en central, her vil du få mulighed for at sætte ”Sidste slut” på vognløbet, så vi sikrer, at du er tilbage i byområdet, når du ønsker det.

Specialadresser

Læs altid teksten i adressenoteringen, da der kan være henvisning til afhentning i venteværelse på en etage, hvor der så er lagt tid til. Fx =Lægerne Center Sundh i Holstebro, her er adressenoteringen: ”Stationsvej 35, 4, 7500 Holstebro. Afhentning/aflevering på 4. sal i venteværelset, servicetid tillagt. Receptionen i forhal har intet med lægerne at gøre.”

Selefritagelse

Når en kunde oplyser, at vedkommende er selefritaget, skal du ikke bede om at se kundens fritagelseserklæring – du skal blot stole på det, kunden siger. Kunder, der er selefritaget, skal sidde på forsædet og er som udgangspunkt visiteret til det. Hvis ikke kunden er visiteret til forsæde, og der ikke er plads på forsædet, så kontakt Driftscentret.

Spærring på Holstebro Sygehus frem til 12. februar

Der er afspærret ved indgang C, men der er lavet plads til Flextrafik, som det fremgår af billedet herunder.

.SR betyder servicerejse

Det betyder, at der er lagt ekstra tid på til at følge patienten til afdelingen eller til at gå på afdelingen og hente patienten. Præhospitalet får jævnligt henvendelser fra patienter og afdelinger, hvor der ikke er fulgt på afdelingen, selv om der er bestilt servicerejse. Da der er lagt ekstra tid til, betyder det også ekstra betaling, og derfor skal patienten følges til afdelingen.

Er der en patient der ikke vil med op på afdelingen, skal du gå op på afdelingen og meddele, at patienten ikke ville med op, men fx ville gå i kiosken først og derefter selv komme på afdelingen. Det kan virke ulogisk, men så har du gjort det, der er bestilt og betalt for - og så kan afdelingen evt. vurdere om servicerejse er nødvendig fremadrettet på den patient.

Hvis du er forsinket, så spring ikke over ved bare at aflevere i forhallen og køre videre. Ring i stedet til Driftscentret og oplys om forsinkelsen, så tager vi stilling til, hvad du skal gøre.

Serviceniveau på kørselstyperne

 

Patientkørsel

Handicapkørsel

Kommunal kørsel. F.eks. lægekørsel/genop- træningskørsel

Basisserviceniveau

Du skal ringe til kunden minimum 5 minutter før ankomst, og du skal hente og aflevere ved gadedør i gadeplan.

 

Når en sygehusadresse er efterfulgt af .SR, skal afhentning/aflevering ske på sygehusafdeling.

 

Krav om mundbind, visir, coronapas kan forekomme på fx sygehuse og plejehjem.

 

Du skal ringe til kunden minimum 5 minutter før ankomst, og du skal hente og aflevere ved gadedør i gadeplan.

 

Krav om mundbind, visir, coronapas kan forekomme på fx sygehuse og plejehjem.

 

Du skal ringe til kunden minimum 5 minutter før ankomst, og du skal hente og aflevere  ved gadedør i gadeplan.

 

Lægekørsel er altid til/fra venteværelse.

 

Krav om mundbind, visir, coronapas kan forekomme på fx sygehuse og plejehjem.

 

Kan ekstra service forekomme?

Ja – information om serviceniveauet fremgår af køreordren

Ja – information om serviceniveauet fremgår af køreordren

Ja – information om serviceniveauet fremgår af køreordren



 

Flextur

Flexbus

Plustur

Specialkørsel

Basisserviceniveau

Du skal ringe til kunden minimum 5 minutter før ankomst, og du skal hente og aflevere ved kantsten.

 

 

Du skal ringe til kunden minimum 5 minutter før ankomst, og du skal hente og aflevere ved stoppested.

 

 

Du skal ringe til kunden minimum 5 minutter før ankomst, og du skal hente og aflevere ved kantsten til stoppested/ stoppested til kantsten.

 

 

Du skal hente og aflevere ved gadedør i gadeplan.

 

Krav om mundbind, visir, coronapas kan forekomme på fx skoler og institutioner.

 

 

Kan ekstra service forekomme?

Nej

Nej

Nej

Ja – information om serviceniveauet fremgår af køreordren


Du kan altid finde det opdaterede skema her

Er der angivet et telefonnummer på køreordren, skal kunden ringes op minimum 5 minutter før afhentning. Dette gælder alle kørselstyper.