Letbanen for kørestolsbrugere
Hvis afstanden mellem letbanetog og perron er problematisk for dig som kørestolsbruger, har du mulighed for at bestille kørsel fra adresse til adresse indenfor 1 km fra letbanestrækningen. Dog er der særlige regler for de tre stop Kongsvang, Aarhus H og Vestre Strandalle.
Du kan bestille kørsel fra adresse til adresse indenfor 200 m fra Kongsvang og Vestre Strandalle. På Park Allé kan du kun blive kørt til/fra stoppet, som ligger ved springvandet Agnete og Havmanden.
Letbanestrækningen er delt i to:
- Grenaa-Aarhus (Grenaabanen)
- Odder-Aarhus (Odderbanen)
Det betyder, at du kan bestille din kørsel fra fx Odder til stoppet på Park Allé, hvor du skal skifte, hvis du skal videre ud af strækningen mod Grenaa.
Se mere om tilgængeligheden på de enkelte standsningssteder her
Bestilling
Du kan bestille en kørsel på tlf. 87 40 83 00 (tast 3) alle dage fra kl. 8.00 - 16.00. Kørslen udføres som Flexbus og skal bestilles senest en time inden ønsket afgang.
Betaling
Du kan betale med:
- Billetter købt i Midttrafik app (enkeltbillet, klippekort og pendlerkort)
- Buskort med billedlegitimation og stamkortnummer (pensionistkort, Ungdomskort, skolekort mv.)
- Pendlerkort på Rejsekort – du skal oplyse de 10 sidste cifre på Rejsekortnummeret på forsiden samt antal zoner på din købte pendlerstrækning
- Pendler Kombi på Rejsekort – du skal oplyse de 10 sidste cifre på Rejsekortnummeret på forsiden samt antal zoner på din købte pendlerstrækning. Bemærk du kan ikke rejse uden for din pendlerstrækning, da der ikke er mulighed for tjek ind eller ud.
- Kontanter (chaufføren kan give tilbage op til nærmeste 100 kr.)
Betaler du med Midttrafik app eller et af ovenstående kort, skal du fortælle det, når du bestiller din teleerstat.
Du kan ikke bruge øvrige Rejsekorttyper til betaling.
Rejseregler
Kørslen bliver udført som Flexbus. Det er derfor Midttrafiks almindelige rejseregler for flexbus, der gælder.