Sådan bestiller du en flextur på Rejseplanen
Vejledning:
- Søg din rejse ved at indtaste fra og til adresserne. Fx Sunds, lægehuset (Knudepunkt) til Rørsangervej 3, 6950 Ringkøbing.
Hvis du vil bestille en tur til eller fra et knudepunkt, kan du i adressefeltet skrive kommunens navn og ’knudepunkt’ i adressefeltet. Fx ’Herning knudepunkt’. Der kommer nu en liste over knudepunkterne i Herning Kommune. - Vælg enten afgangs- eller ankomsttidspunkt og klik på ”Find”. Rejseplanen viser nu de rejseforslag, der passer med din søgning.
- Flextur kommer frem som en mulighed, som du kan vælge ved at klikke på ”Pris & køb”.
Hvis flextur ikke kommer frem, kan du under ”Tilpas søgning” og ”Transportmidler” vælge kun at søge på ”Flexbus/Plustur/Flextur”. - Klik på ”Billet”.
- Klik på ”Bestil”.
- Du bliver nu sendt videre til en bestillingsside, hvor du kan se tidspunktet for din flextur, fra og til adresser og prisen. Hvis I skal flere afsted, skal du ændre antal rejsende.
Klik på ”Jeg ønsker at medbringe hjælpemidler på rejsen”, hvis du medbringer kuffert, barnevogn, rollator el.lign. - Hvis du bestiller turen for en anden, eller hvis du har et synshandicap, som chaufføren skal være opmærksom på, skal du klikke på ”Hvis du ikke selv skal med på turen, eller hvis du har et synshandicap, så kan du skrive dette herunder”.
- Udfyld nu information om den, som skal rejse (navn, evt. info om synshandicap og telefonnummer).
- Klik på "Bestil".
- Udfyld e-mail og adgangskode og tryk på ”Log ind”, hvis du allerede er oprettet. Ellers skal du trykke på ”Opret bruger” og oprette dig med MitID.
- Vælg betalingsmetode.
- Klik på ”Jeg har læst og accepteret handelsbetingelserne for MIDTTRAFIK”.
- Klik på "Fortsæt".
- Du har nu bestilt din flextur.
Vejledning med illustrationer (pdf)
Hvis du ikke selv kan bestille din flextur på Rejseplanen, kan du ringe til os på tlf. 87 40 83 00, tast 2.