Spørgsmål og svar om flextur
Et knudepunkt er et sted, hvor du kan køre til eller fra til en billigere pris.
Du kan godt bestille en flextur til et knudepunkt i en anden kommune end den, du bor i. Prisen er den samme.
Knudepunkter findes mange forskellige steder både i og uden for byerne. De kan fx findes ved busterminaler, togstationer og busstoppesteder. De kan også være placeret på steder, som din kommune prioriterer som særligt tilgængelige, fx en sportshal eller borgerservice. Der vil ofte være en parkeringsplads i nærheden, hvor du kan blive sat af eller samlet op.
Det er den enkelte kommune, der bestemmer antal og placering af knudepunkter.
Du kan søge knudepunkterne i din kommune frem i Rejseplanen ved at skrive kommunens navn og 'knudepunkt' i adressefeltet. Fx 'Herning knudepunkt'. Der kommer nu en liste over knudepunkterne i Herning Kommune.
Alternativt kan du finde et knudepunkt på kortet på siden om flextur og klikke på knudepunkt-ikonet. Her finder du et link direkte til Rejseplanen med det pågældende knudepunkt.
Du har søgt en tur, hvor der i forvejen er gode rejsemuligheder med bus, tog eller letbane. Derfor bliver du tilbudt de muligheder først og fremmest.
Hvis du vil være sikker på at få vist muligheden for at bestille en flextur, kan du under ”Tilpas søgning” og ”Transportmidler” vælge kun at sætte flueben i ”Flexbus/Plustur/Flextur”.
Du har også altid mulighed for at bestille din flextur i Flextrafik app eller ved at ringe til os på tlf. 87 40 83 00 (tast 2).
Nogle byer er definerede som byzone. Disse byer har særligt gode rejsemuligheder med bus, tog eller letbane. Derfor er det dyrere at bestille en flextur i det område.
Du kan få overblik over byer med byzone og knudepunkter på kortet nederst på siden her
En byzone er en by, hvor kommunen har vurderet, at der er gode rejsemuligheder med bus, tog eller letbane. På grund af de gode muligheder for at benytte den øvrige kollektive trafik, er det derfor dyrere at køre med flextur i byen.
Du kan få overblik over byer med byzone på kortet nederst på siden her