Rejsekort som app

Nu kan du også få Rejsekort som app. Check nemt ind og ud af bus, tog, metro og letbane i hele Danmark – bare med ét swipe.

Med Rejsekort som app:

  • Har du altid dit Rejsekort ved hånden
  • Skal du kun checke ind én gang på samme rejse, også selvom du skifter transportmiddel undervejs
  • Kan du få hjælp til at checke ud med påmindelse og Smart check ud
  • Kan du checke medrejsende eller din hund ind

Download Rejsekort som app nu i App Store eller Google Play og oplev, hvor nemt du kan swipe dig fra A til B.

Vær opmærksom på, at du selv skal overføre dit rabattrin fra kort til app. Se her, hvordan du gør

Hvem kan bruge Rejsekort som app?

Lige nu er Rejsekort som app klar til alle voksne på 18 år og derover. Pensionister fra 67 år kan få rabat i appen ligesom på kortet.

I løbet af 2025 bliver Rejsekort som app klar til alle:

  • Børn og unge under 18 år
  • Personer, der er visiteret til rabat pga. et handicap eller førtidspension
  • Erhverv

De blå Rejsekort-standere bliver stående, indtil der er et nyt alternativ til dem, der foretrækker et fysisk kort.

Læs mere om Rejsekort som app