Ungdomskort er flyttet Midttrafik app til Rejsebillet

In English

31. marts var sidste dag, du kunne forny dit Ungdomskort i Midttrafik app. Fremover kan du kun få dit Ungdomskort i Rejsebillet. 

Sådan får du dit Ungdomskort i Rejsebillet

  1. Gå til www.mitungdomskort.dk
  2. Log ind med Mitid
  3. Tryk på 'Færdiggør bestilling' i den grønne boks
  4. I højre side kan du se, at der står Rejsebillet app - og du  kan se den første periode, der bliver leveret i Rejsebillet
  5. Tryk på 'Næste'
  6. Gentag mailadresse
  7. Tryk på 'Næste'
  8. Indsæt foto
  9. Tryk på 'Næste'
  10. Ving af, at du godkender trafikselskabets forretningsbetingelser
  11. Tryk på 'Næste'
  12. Du får nu vist kvittering for din bestilling
  13. Tryk på 'Afslut' for at komme ud på forsiden igen

Har du først flyttet dit Ungdomskort til Rejsebillet efter 31. marts, vil der være 1 dags leveringstid. Den dag skal du købe en anden billet, som du ikke kan få refunderet.

Hvis du allerede har et betalt og aktivt Ungdomskort i Midttrafik app

Du kan ikke længere få dit Ungdomskort i Midttrafik app. Hvis du har bestilt nye perioder i Rejsebillet, kan du først se og betale kortet i Rejsebillet, 2 dage før det skal træde i kraft.

Eksempel: Du har betalt dit Ungdomskort i Midttrafik app for perioden 25. marts - 23. april. Det kort bruger du færdigt i Midttrafik app. Fra næste periode, der starter 24. april, skifter du til levering i Rejsebillet. Det kort, kan du se og betale i Rejsebillet fra 22. april.

Hvis du skal bestille Ungdomskort for første gang

Hvis du aldrig har haft et Ungdomskort før, skal du følge den almindelige proces for bestilling af Ungdomskort.

Læs mere om Ungdomskort