Trin-for-trin vejledning til bestilling i Midttrafik app
-
Start din bestilling på ungdomskort.dk
Går du på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, så vælg trin 1 og log ind med MitID. Godkend de informationer, din skole har oplyst.
Du skal godkendes af dit uddannelsessted, før du kan bestille Ungdomskort. Hvis godkendelsen ikke er klar, skal du kontakte dit uddannelsessted.
-
Vælg trin 2 Gå til bestilling/betaling i Mit Ungdomskort, når du er godkendt af dit uddannelsessted, eller hvis du er 16-19 år og ikke under uddannelse.
-
Log ind med MitID
-
Vælg Dine godkendelser i menubjælken
Tryk på knappen ”Bestil Kort” under det Ungdomskort, der passer til dig.Det er enten Ungdomskort Ungdomsuddannelse, Ungdomskort for 16-19 årige eller Ungdomskort for videregående uddannelse.
Det er vigtigt, at du bestiller det rigtige Ungdomskort fra starten, så du får det til den rigtige pris.
-
Adresse – Din folkeregisteradresse og adressen for uddannelsesstedet vil fremgå (hvis du går på en Ungdomsuddannelse eller Videregående uddannelse), eller hvis du vælger 16-19 årige, er det kun din folkeregisteradresse, der vil fremgå , samt perioden du er godkendt til. Tjek at alle oplysninger er korrekte, og tryk derefter på Bestil Kort
-
Vælg Dine rejser og vær opmærksom på, at du vælger den rigtige rute.
Vælger du ikke den rigtige rute fra start, risikerer du, at kortet ikke er gyldigt til de rejser, du har brug for, fx mellem uddannelse og hjem.
Rejser du med tog mellem to prisområder, skal du huske at vælge en strækning med tog, så du får dit Ungdomskort leveret fra DSB.
Det område der er markeret med grønt, er området hvor dit Ungdomskort er gyldigt. -
Opsætning – Du skal vælge, om du ønsker dit ungdomskort på Midttrafik app. Vælger du denne løsning, skal du blot fremvise dit Ungdomskort på app og ikke tjekke ind og ud. Leveringstiden er 2 dage. Ønsker du Ungdomskort på Rejsekort modtager du et fysisk kort med posten. Bemærk, at leveringstiden er 12 dage.
-
Levering – Udfyld kontaktoplysninger.
-
Vælg Dine perioder. Startdatoen på kortet vil tidligst være fra den dato, din skole har godkendt. Vær opmærksom på, at startdatoen er 2 dage fra bestillingsdatoen, hvis du har valgt Midttrafik app, og 12 dage hvis du har valgt Rejsekort. Du har mulighed for at ændre startdatoen til en senere dato. Du kan bestille for minimum 30 dage og maksimalt 120 dage på et sammenhængende kort.
Der laves automatisk Ungdomskort til hele den periode, som din uddannelse har godkendt dig til. -
Betaling – Bekræft bestilling og godkend trafikselskabets forretningsforbindelser.
-
Bekræftelse - Du har nu gennemført bestillingen af dit Ungdomskort.
-
Download Midttrafik app i App Store eller Google Play. Opret din egen bruger. Hvis du har Midttrafik app i forvejen, skal du sikre dig, at den er opdateret.
Dit Ungdomskort bliver leveret i Midttrafik app 2 dage før, du skal bruge kortet.
Når du har gennemført købsflowet og betalt i Midttrafik app, er Ungdomskortet gyldigt fra den dato, hvor du har valgt, at din periode skal starte.
Du kan se alle dine perioder på www.mitungdomskort.dk.
Gør nu følgende i Midttrafik app:På forsiden under ”Køb billet” vælger du Pendlerkort og Ungdomskort
- Vælg Ungdomskort
- Indtast dit CPR-nummer. Tryk Fortsæt
- Tag et billede eller vælge et fra kamerarullen. Tryk Fortsæt
- Tjek, at det valgte område er korrekt. Tryk Fortsæt
- Accepter betingelser.
- Tryk Betal - Vælg Betalingskort eller MobilePay, Gennemfør betalingen
Du kan nu finde dit Ungdomskort under Billetter og kort
Dit næste Ungdomskort vil være klar til køb i Midttrafik app, 3 dage før første gyldighedsdato.
Har du allerede en konto i Midttrafik app, skal du sikre dig, at din mail er den samme som i mitungdomskort.dk. Det gør du under Min konto. Tjek også at Midttrafik app er opdateret til den seneste version.