Rejsekort personligt med tank-op-aftale

Med et Rejsekort personligt med tank-op-aftale kan du hjælpe med at bestille og købe kortet. Når din pårørende har modtaget kortet, vil der altid være penge på kortet til at rejse for.

  • Kortet er gyldigt hele døgnet
  • Kortet kan bruges i busser, letbane og tog
  • 20 % rabat på rejser uden for myldretiden
  • Trækker automatisk penge på det tilknyttede betalingskort

Se priser

Læs mere om Rejsekort personligt

Den pårørende behøver ikke at være digital, når kortet først er bestilt, men skal vænne sig til at checke Rejsekortet ind, når rejsen starter og ud, når rejsen slutter. 

Har din pårørende MitId, email og betalingskort

  • Hjælp med bestilling på rejsekort.dk
  • Rejsekortet bliver tilsendt med posten inden for 14 dage

Har din pårørende betalingskort, men ikke MitId og email

  • Kontakt Rejsekort Kundecenter på tlf. 70 11 33 33 og få tilsendt et bestillingsskema
  • Udfyld bestillingsskema, du kan evt. bruge din egen email
  • Bestil tank-op-aftale, så trækkes pengene automatisk på betalingskortet
  • Send det udfyldte bestillingsskema til Rejsekort Kundecenter
  • Rejsekortet bliver tilsendt med posten inden for 14 dage

Har din pårørende ikke betalingskort

  • Bestil Rejsekort med betaling via faktura 
  • Kortet bliver tilsendt og skal betales med faktura i bank eller netbank
  • Efter oprettelse modtager man en email med oprettelse af kodeord
  • Brug kodeord og email til bestilling af tank-op-aftale, så trækkes pengene automatisk fra bankkontoen