Flextrafik nyhedsbrev

Juni 2024

Glemte sager

For at hjælpe kunder med at huske deres ejendele, har vi fået lavet et klistermærke, som kan sættes i bilen, hvor du tænker det gør mest gavn. Skiltet måler 16 x 6 cm og ser således ud:

Skiltet er sendt til alle garantibiler, men det kan rekvireres af vognmænd til variable biler ved at sende en mail til planet@midttrafik.dk 

Rygning

Da vi har fået henvendelser omkring rygning, skal vi gøre opmærksom på reglerne i udbudsteksten:

Al rygning, herunder elektroniske cigaretter og lignende, er ikke tilladt i forbindelse med udførelse af kørsel for Trafikselskaberne. Rygeforbuddet gælder også udenfor vognen i forbindelse med afhentning og aflevering.

Du må gerne ryge udenfor bilen, når du fx holder pause eller venter på næste tur, dog ikke ifm. kunders adresser. Vør også opmærksom på de lokale retningslinjer ved sygehuse, skoler mv.

Vær også opmærksom på, om du ”tager” lugten af røg med ind i bilen.

Lyd på dit anlæg

Vi skal opfordre til, at det anlæg du modtager dine køreordrer på, har lidt lyd på, så du bliver opmærksom, når der sendes ændringer til dig.

Undgå at give gode råd

Når du snakker med kunderne, så lad være med at give gode råd om, hvad de skal sige, når de bestiller. Det er at stille kunderne noget i udsigt, de ikke kan få. Turene bestilles efter fastlagte retningslinjer, og det kan medarbejderne hos Midttrafiks Servicecenter ikke ændre på. 

Oplys ikke nummeret til vognmandslinjen (Driftscentret)

 Hvis en kunde efterspørger et nummer til Flextrafik, så undlad venligst at oplyse tlf. 70 11 22 10 til Driftscentret, som er forbeholdt chauffører. Kunderne skal altid ringe på det nummer, de har bestilt kørslen på.

Husk at ringe til kunderne

 Flere og flere kunder får advisering via sms, når du er på vej. Men er der et telefonnummer i køreordren, skal du altid til ringe til kunden ca. 5 min før ankomst.

Tag godt imod vores nye trafikstyrer

 Susanne er startet som trafikstyrer ved Flextrafik fra 1. juni. Vi håber, at du tager godt imod hende.

Tag godt imod vores nye driftskoordinator

Kim Sorgenfri er ansat som konstitueret driftskoordinator i Driftscentret indtil ultimo august 2024, da Torben B. Mortensen er stoppet hos Midttrafik.

Kim kommer fra Midttrafiks kontraktafdeling og har et forholdsvist godt kendskab til Flextrafik.